Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/517

SAGN. 507 ’1’oke flygtede og gav sig i tjeneste hos hans søn Svein, og siden hævnede han sig ved at skyde kong Harald i et slag. Det er tydeligt, at dette danske sagn er en aflægger af det norske om Heming, skjønt det er nedskrevet før det norske sagn. Beretningen om skifarten maa paa grund af naturforholdene øien- synlig være laant fra et land, hvor skiløb var gjængs, d. v. s. fra Norge eller det egentlige Sverige. I det sidste land er Hemings- sagnet imidlertid ikke kjendt udenfor etpar grændselandskaber til Norge, og selv i disse kun gjennem enkelte af fortællingens mo- tiver. Hele skildringen om Tokes skiløbning svarer saa nøie til fortællingen om Hemings skifærd, at der ikke kan være tvivl om afhængigheden. Endnu en gammel beretning af lignende indhold foreligger i den norrøne literatur; men det værk, hvori denne forekommer, er bygget paa tyske sagn. Den er gjengivet i Didrik af Berns saga, skrevet omkring 1250 i Bergen, men efter tyske mænds beretuinger. Sagaen fortæller, at Egill Velents (Vaalunds) broder kom til kong Nidung med ry for at kunne skyde bedre med bue end nogen anden. Kongen vil prøve ham og lægger et æble paa hovedet af hans treaarige søn og byder Egill skyde det. Forbi havde han ikke lov til at skyde, men han fik intet forbud mod at skyde gutten, og kun et skud skulde han faa gjøre. Egill tog tre pile og strøg fjærene, lagde saa den ene paa strengen og rammede midt i æblet, saa at pilen tog med sig halvparten. Dette ypperlige skud har længe levet paa manden1unde. Kong Nidung spurgte Egill, hvorfor han tog tre pile, naar han kun havde lov til at skyde et skud. «Jeg vil ikke lyve for eder,» svarede Egill; «havde jeg rammet gutten med en pil, saa havde jeg etlet de to andre til eder.» Dette sagn skiller sig fra alle de før omtalte nordiske der- ved, at det ikke omfatter en hel række af prøver i forskjellige idrætter-; her er kun tale om et enkelt mesterskud. Og denne forskjel gaar igjen i alle de udenlandske forminger af sagnet, skjønt næsten overalt i forbindelse med en trudsel mod den høvding, som tvinger skytteren til det farlige skud. I ikke faa af disse sagn bliver høvdingen bagefter dræbt af skytteren til hævn, ligesom i de nordiske sagn. Mest bekjendt af alle de udenlandske sagn er det, som har knyttet sig til schWeiZernes frihedskamp i Wilhelm Tells person, henført til aaret 1296. De ældste meddelelser om Tell-sagnet dukker imidlertid først op i den Hvide bog fra 0bwalden om- kring 1470 og i en folkelig vise fra omtrent samme tid. Ud- førligere er sagnet fremstillet en menneskealder senere i Etterlins krønike fra 1507. Ingen af de mange ældre eller samtidige