Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/519

Denne siden er ikke korrekturlest


sAGN. 509 han sin bue og fældte ham, løb saa tilbage til Uri, hvor han fortalte, hvorledes alt var gaaet til. Næsten paa samme tid, som Tellsagnet kommer op, møder vi sagnet i en geistlig omarbeidelse i et af middelalderens be- rygtede inkvisitionsværker, den saakaldte Malleus Male.flcarum, «Heksehammeren», skrevet omkring 1490. Fortællingen d1-eier sig her om en bueskytter ved navn Franker fra Rohrbach ved Heidelberg. Som løn for tre gange at have skudt paa krucefikset havde han af djævelen faaet evnen til hver dag at gjøre tre skud, som ikke feilede. Forat sætte hans færdighed paa prøve, befalede en adelsmand ham at skyde en mynt fra hans egen søns hoved. Punker vilde gjerne slippe, han var ræd“fo1-, at djævelen skulde gribe denne leilighed til at lure ham, men han maatte til, og skjød ogsaa mynten bort fra hovedet paa gutten uden at gjøre ham skade. Før skuddet havde han stukket en anden pil i sit kogger, og da han blev spurgt hvorfor, svarede han, at dersom djævelen havde snydt ham, og barnet var blevet dræbt, vilde han have sendt den anden pil gjennem ham, som havde tvunget ham til at gjøre skuddet. Som det sees, svarer Punkersagnet nærmest til fortællingen i Didrik af Berns saga om Egill; forskjellen ligger næsten ude- lukkende i den geistlige omdigtning. Paa den anden side er der intet til hinder for, at sagnet om Punker ligefrem kan være en lokalisation med kirkelig anstrøg af sagnet om Tell, som hører hjemme i nabolandet. Til omtrent samme tidspunkt (l472) henlægges ogsaa et hol- stensk sagn om Henning Wul-f, en af ditmarskernes anførere un- der et oprør mod kong Christiern I. Henning var høvedsmand i Marsken og havde ord for at være én udmærket skytter; han havde allerede engang skudt et æble fra hovedet af sin søn, da Christiern paa en reise gjennem Marsken befalede ham at gjen- tage skuddet. Henning traf æblet, men han havde stukket en anden pil i munden, og da kongen spurgte, hvem den var bestemt for, svarede han: «For Eders Majestæt, hvis jeg havde truffet min søn.» Saa blev han fredløs. Efter en anden version af samme sagn blev Henning fanget under et oprør og bragt til kongen. Kongen vidste, at han var en ypperlig bueskytter og sagde, at dersom han kunde skyde et æble af hovedet paa sin søn, skulde han blive fri. I en tredje version, som er henlagt til en anden kamp i Holsten, er det en pære, som skal træffes. Skjønt sagnet selv ikke synes optegnet før 1798, er det dog utvivlsomt adskillig ældre paa stedet, eftersom der i kirken i Wewelsfleth er et gammelt maleri, som fremstiller den samme eller lignende tiIdragelse: Paa en stor grøn plads staar en rid-