Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/521

Denne siden er ikke korrekturlest


sAGN. 51 1 Balladen er frit oversat af Blicher: ǫHer stander min søn - er kun otte aar - ’ Med æblet oppaa sin isse: Et hundrede alen jeg fra ham gaaer-, Og æblet rammer tilvisse.» (Lad være et saadant voveligt spil!» Saa lød nu konningens tale - «Thi rammer du ikke. jeg sværger dig til, Du hænger-, før sol monne dalel» Men pilen splitter det æble itu, Ei drengen fik mindste lyde. Da raaber kongen: cGud give du, Ret aldrig paa mig skulde skyde!» ’ Man har som en mulighed gjættet paa, at motivet om æble- skuddet er kommet til England fra sagnet om Tel1, men det er neppe troligt. Det synes at ligge nærmere at opfatte den engelske version som en gjenklang af de nordiske sagn om Heming eller Eindride, og det tør være af betydning, at balladen netop hen- lægges til grændsetrakterne mellem Skotland og England, just hvor nordisk bebyggelse var stærkest og senest mistede det nor- diske præg. Den større afændring motivet i balladen har under- gaaet, tyder ogsaa paa, at de gjennem aarhundreder har gaaet fra slægt til slægt, udsat for afslibning og tillempning. Et minde om det oprindelige forhold tør dog ligge i kongens ønske: «Gud give du aldrig maa skyde paa mig!» Dette ønske forudsætter en tanke paa hævn, og at “skuddet oprindelig er skytteren paa- tvunget, om det end i balladen fremstilles som frivilligt. Men sagnet om mesterskuddet møder ogsaa paa en ganske anden kant. Under sine vandringer i l839 i russisk Karelen hørte Castrén sagn om gamle grændsekampe og røvertog mellem finlændingerne og russerne. Om et sligt røvertog fortælles føl- gende: Røverne plyndrede en landsby og førte fangen med sig en gammel mand, som de længe havde hadet og forfulgt.-C De slæbte ham langs stranden af en sjø; han yngste 12 aars gamle søn fulgte efter dem paa den anden side af sjøen og truet med at skyde dem, hvis de ikke slap faderen løs. De haanede ham og fór kun haardere frem mod faderen. Men tilslut sagde de, at de skulde give den gamle fri, hvis gutten med et pileskud kunde kløve et æble paa faderens hoved tvers over sjøen. Gutten mod- tog forslaget, og faderen gav ham det raad: «Løft din haand, sænk den anden, for vandet drager pilen til sig.» Æblet faldt ned af faderens hoved i to stykker. I Aasele Lappmark er i 1885 optegnet et sagn: cHuruleis lapparne blefvo fria från krigstjänst.» I dette naive og i mange