Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/543

Denne siden er ikke korrekturlest


sAGN. W 533 og voldsomme lynnedslag, og det gjaldt at finde et virksomt offermiddel overfor de guddomme1ige magter for at afvende dette onde for fremtiden. Ved list lykkedes det kong Numa at faa en samtale med Jupiter. Numa spørger, hvilket offer han kræ- ver. Jupiter svarede som et orakel i flertydige ord, han fordrer «et hoved» ((:apuf). «Ja, et løghoved,» siger Numa. «Et men- neskes» (hominis), svarer Jupiter. «Ja, et menneskes haar» Cap- pillos). «Et liv» (animam), retter Jupiter. «Vel, et fiskeliv,» sva- rer Numa. Jupiter smilte over hans kløgt og tog offeret for godt. Sagn om SvartiSen og BunesSanden. En ko11e, som boede î Sverige, skulde sende en gave til sin søster, som boede paa Meløen i Nordland. Gaven var lagt ind i en æske, og en fin blev leiet til at reise over fjeldene med æsken. Da han nu var kommet over paa fjeldene imellem Ranen og Beieren, saa langt, at han kunde se ud over fjorden, blev han nysgjerrig og vilde vide, hvad der var i æsken. Han tog laaget af, men da han skulde se i æsken, faldt der ligesom en gnist ud af den, og da det var kommet til jorden, begyndte det at vokse og udbrede sig og vedblev saaledes, indtil det bedækkede de omliggende fjelde. Deraf kom op den store fonn, som endnu bedækker disse fjelde; man skal have prøvet at smelte enkelte stykker af den, men de har ikke smeltet ved varmen. (I1;ar Aasen). Om Bunessandm paa Moskenesøen fortælles et sagn, der har en vis lighed med dette I gamle dage har der ligget en stor gaard her. Gaarden var ude1t, indtil der kom en eier, som ikke havde nogen søn, men 2 døtre, og da skiftede han gaarden mel- lem dem. En bæk, Som flød midt i jorderne, blev skillet. Først levede søstrene vel for1igte paa hver Sin gaard. Men saa blev begge forelskede i samme mand, og dermed fulgte skinsyge Den ene søster vilde hævne sig paa den anden, som blev fore- trukket. Om natten gik hun med lidt kviksølv over bækken ind paa søsterens gaard og gravede et hul i jorden; deri heldte hun kviksølvet. Dette begyndte straks at l)ævre, og denne bævren forplantede sig til jɔrdlagene videre og videre, og muldjorden blev til sand, og inden kort var søsterens hele gaard blevet en øde sandflade. Men jordens omdannelse til sand gik videre over bækken ind paa hendes egen gaard ustandselig, og samme nat blev ogsaa hendes gaard forvandlet til øde sand, Som denne strækning ligger der den dag idag. (.4ugu.S-t Koren). “ViseI1 Om KaI’0IiI1e MathiI(le. En gammel engelsk folke- vise, benævnt «Ǫueen Eleano)-s (*o)?j”(-.9.9ion=-1, har fundet veien til Nordland og har her antaget formen af en vise om Karoline Mathilde.