Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/545

Denne siden er ikke korrekturlest


8AGN. 535 (Er I fra Frankrig.» sagde hun. 1Saa tager jeg Jer an, Men er I ikke derifra, Jer døden gjælde skal.= (Vi er fra 10’rankrig,1 sagde d(“. CSom I begjæret har.1 Ei klokkeklang og mex-xsesang For dem nu stille var. cDen første S)YD(l, som jeg bedrev.1 Begyndte dronningen: (Min ære og mit ryg-te gav Jeg til gi-ev Mai-skalk hen.ɔ Men kongen raabte: cO, Stor syn(l, Men synden Gud tilgiv.1 «Amen» saa lagde greven til; I)et isner i hans liv. (Den anden syn(l. som jeg bedrev: Jeg elsker enlig stand Og valgte mig lidt r0ttekrud For at forgi’ min mands- Men kongen raabte: «O, stor syn(l! Men synden naade faar.1‘ 1äAmen?;- Saa lagde gi-even til Og læste Fadervor. «Den tredie synd, som jeg bedrev. Skjønt sorgen den var St0f, Gav jeg ham ind det 1’0tl’GI(1’lld Saa han til døden fór.» Men kongen raabte: CO, stor syn(l! Men synden Gud forbarm.1 «Amen11 saa raabte greven til, Og ind kom kongens børn. «Se der den kronprins fjær der staar. En kronprins mer end skjøn, Er g1-evens rette billede, En søn af mit afkom; Men se det kalvehovede, Den anden prins der staar, Han ser ret ud som kongen selv. Saa t0sset som et faar; IgjennemStiv i krop og ben Ret ligesom en stol.» “O nei,» saa raabte kongen da. «En søn af min pe1-son.»