Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/549

SAGN. ð39 andre baade stemme og ansigt. Tilstaa imidlertid, at jeg har hævnet mig paa en passende maade. Imidlertid har jeg med tanke paa Deres udg-ifter fundet anledning til at give Dem et godt raad; Deres nevø f. eks. kostede os meget, og hvis jeg havde foreslaaet at sende ham bort, havde baade I)e og han længe gjort modstand. Jeg har betjent mig af et simpelt middel, og har straks faaet ham bort De har havt fuldstændig tillid til mig, og jeg er meget taknemmelig og skal ikke misbruge den; men var det ikke rigtigt, at De i det mindste undertiden gav det ud- seende af, at De havde med vore sager at gjøre. Det er ikke min interesse, men Deres, som jeg har for øie i alt dette, da jeg, trods det ydmygende forsøg, De har gjort, altid elsker I)em. Min Opførsel er udadlelig, jeg kan gaa med løftet hoved, og der er intet levende under himmels-n, som kan rose sig af at faa mig til at rødme.» Ligeoverfor saa gode grunde kunde ikke ridderen andet end give sig; han erkjendte det uretfærdige i sin mistanke, bad yd- mygt om undskyldning, og fuld af beundring for en saa ud- .mærket kvinde var han endnu mere undergiven end tidligere. Men da denne historie kom ud i Bessin, var der ondartede folk, som lo godt Emnet har været meget interessant for middelalderens n1en- nesker. Foruden i denne franske fabliau er det behandlet i ita- lienske noveller fra omkring 1300, i prækeneksempler fra middel- alderen, i tyske viser og novel1er fra kort før reformationstiden, og allerede i en provencalsk roman fra ca. ]200, «Flamenca», forekommer væsentlige træk af motivet. Fra middelalderens ridderliv har dette motiv saaledes sat sig fast hos forskjellige bekjendte dronninger. Den danske vise er sandsynlig oversat efter den engelske, som først blev udgivet i første bind i PerCy’s «Reliques». Den danske vise, som er publiceret i «Dania» (bind lI, 1892 --94), blev sunget for 5O aar siden, det vil sige omkring 1843, af en bondepige i Vendsyssel. Den adskiller sig fra den nord- landske deri, at grev Marshall er ombyttet med Struensee. Der- næst er i den danske vise de vers udeladt, hvorefter hun virkelig skulde have forgiftet sin mand, hvilket er meningsløst, da Karo- line Mathilde kun var gift én gang, og ko11gen, som stod der, var hendes mand Sagn Om 1’øVere. ]xf(BH6I)-S’ første beboere har efter sagnet været sjørøvere, som her fandt et godt skjulested, da øerne ligger enslig og har mange gode.gjemmesteder i hulerne. Ogsaa Lovunden skal efter sagnet først have været beboet af røvere, som søgte tilflugt paa denne vilde e. Som hev-is anfører