Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/553

Denne siden er ikke korrekturlest


SAGN. 543 kagen, til at have tyvsmerke i panden samt til at arbeide i jern sin ganske livstid i nærmeste fæstning og betale i igjæld og tvigjæld 227 rdlr. 53 sk.» Efter Blanche var kagstrøget og havde faaet tyvsmærket i panden, kom“han i slaveriet, blev belagt med svære jern og under saa streng opsigt, at ethvert forsøg paa at rømme maatte synes umuligt. Blanche og en anden slave rømte ikke (lesto- mindre fra fæstningen om aftenen den 1Ode november 1788. Trods efterlysning og udlovet belønning var Blanche ikke at finde. Han forsvinder fra nu af aldeles. Sagnet har i Nordland og andre steder udsmykket Blanches bedrifter. Det heder, at han boede i en hule paa HelIøen i Kjerringø. Det er en høi nøgen ø med huler. Det heder videre, at han derfra plyndrede jægter; men at Blanche har plyndret nogen jægt, er ikke omtalt i nogen af de vidtløftige forhør. Det heder videre, at han engang blev fauget i Tydalen i Selbu herred af Gammel-Larsen i Mjøsedalen. Han slog med en «rydde» bøssen af hænderne paa ham og lik ham under sig. Siden bankede han fingertoppene hans paa en sten, til blod- spruten stod frem under neglene. En af Blanches ledsagere blev engang fanget paa gaarden Punde i Selbu af folk, som var sendt fra Stjørdalen, og at han blev behandlet paa nævnte maade er jo muligt. Hans endeligt kjendes ikke. Ifølge nordlandssagnet skal han være bleven skudt under forsøg paa at flygte fra Trond- hjems slaveri. Han levede en stund efter at have faaet det dræbende skud. Hans sidste ord skal have været en beklagelSe over, at han ikke havde fortæret nok menneskehjerter; thi isaa- fald vilde kugler og staal ei have voldt hans bane. Nogen be- retning om, at han blev sln1dt, foreligger ikke. Eventyr-. W Af eventyr fra Nordlands amt er lidet offentliggjort, tiltrods for, at der i amtets fjord- og indbygder har bevaret sig en mængde tildels meget særprægede eventyr. I ikke ganske faa eventyr møder vi et indhold og et for- tællingspræg, som er nær beslægtet med færingernes eller islæn- dingernes, ligetil en saadan enkelthed, som at troldenes tiltale til et menneske indledes med et «fjære mitt!» I de færøiske eventyr siger risen «fjör mitt». Begge dele er vistnok intet andet