Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/554

Denne siden er ikke korrekturlest


544 NORDI.ANDS AMT. end det gammelnorske -f)ǫr, liv: «livet mit», d. e. min kjære. (1Fjære mitt» har ogsaa enkelte steder i vort land været brugt som kjæleord mellem menneskene. Fra Søndfjord beretter Christen Jensøn i 1646 derom. Til troldmaalet hører ogsaa det «fi, i:i», som al troldtale i de nordlandske eventyr begynder med, saaledes som i den tid- ligere bind II, pag. 282 meddelte sprogprøve «Resen og resæ- gjuræ». Af denne fra norrøn tid nedarvede eventyr-skat er næsten intet publiceret. I)e eksempler, som her skal tages frem paa nordlandsk eventyr- fortælling, er hentet fra de internationale eventyrkredse; thi ogsaa ind i Nordlands dybe fjorde er der drevet mangt et eventyr- og mangt et fortællingsdrag ude fra fremmed land. Noksaa ofte er det de katholske præster, som har været mellemmænd; snart har de paa prækestolen brugt fortællingen som de havde læst i sine latinske eller gammelnorske bøger eller lært under sin studietid i udlandet, brugt dem til at indskjærpe religiøse og moralske sandheder eller til at holde almuens opmærksomhed vaagen. Baade gjennem prækener og gjennem den private sjælesorg er paa denne vis en ikke liden række fortællinger kommet ud over landet I Finmarkens amts beskrivelse er anført etpar eksempler paa forholdsvis umiddelbar overførelse fra udlandet. Her skal gives etpar andre eksempler. Først et, som synes at stamme fra en præken. Det er et dyreeventyr, tilpasset efter Nordlands natur og dyreliv; det er meddelt af O. NiColaissen. RæVe11 Og maa8e1I. En ræv og en maase var engang komne ud paa et isflag og drev omkring ude paa fjorden. Da sagde maasen til ræven: «Hvad skal vi gjøre? Isflaget driver mod kongsgaarden, og der kommer kongens hunde ned til sjøen og sliter os ihjel?» (*Jeg ved et raad,» sagde ræven. “Jeg ved og et raad,» sagde maasen. &1Saa ved jeg ti gode raad,Þ1 sagde ræven. Isflaget drev iland ved kongSgaarden, og kongens hunde kom jagende i fuld fart ned paa isflaget, straks de fik veiret af ræven og maasen. Da maatte Mikkel lade sin pels og livet med. Men maasen brugte vingerne, fløi op over isflaget og skreg: «Nu river de ræven, de ti gode raad!11 I)en11e fortælling er vidt udbredt i mange landes eventyr- tra(lition, men undertiden indgaar motiv-et bare Som led eller episode i et større hele. En af de ældre middelalderske forminger, hvori eventyret har sin ro(l, findes i haandskrifter paa latin fra det l3de aar-