Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/555

Denne siden er ikke korrekturlest


EvENTYH. 545 hu11drede. Disse haandskrifter meddeler lutter «prækeneksempler», en stor samling af historier, som kunde være til hjælp for dem, som skulde præke. En af dem heder «TraCtatus de materiis præ- dicabilibus» (Samling af materier, som der kan prækes over). En anden hinder puder under præstens arme; den heder «Dormi secure» (Du kan sove trygt). Disse middelalderens prækenbøger er en høist mærkværdig og interessant literatur. Den version, det gamle prækeneksempel fra det“13de aar- hundrede giver af det nordlandske eventyrs stof, meddeles af T. Wright i hans samling af «Latin stories». Den lyder saa: - C Om Mikkel og katten Ræven Mikkel:11 (Reynardus) mødte katten «Teburgus», og Mikkel sagde: «Hvormange kneb og kunster kan du?» Katten svarede: «Sandelig, om jeg kan mere end én.» «Hvad er det for en?» spurgte ræven. Katten svarede: «Naar hundene er efter mig, saa klat1-er jeg op i et træ og slipper unda.» Og saa spurgte katten: «Og du da, hvor mange kan du?» «Jeg kan 17 jeg,» svarede ræven, «og desuden har jeg en sæk fuld. Følg med mig, saa skal jeg lære dig mine kneb, saa at hundene ikke skal kunne tage dig.» Det vilde katten gjerne, og saa gik de afsted sammen. Men saa kom jægerne og hundene efter dem. Da sagde katten: «Jeg hører hundene og bliver ræd.» Men ræven sagde: «Jeg er ikke bange, og jeg skal give dig god besked om, hvordan du skal komme unda.» Hundene og jægerne kom nærmere. «Nei, sa11- delig,» sagde l(atten, «nu vil jeg ikke gaa sammen med dig længere; nu vil jeg bruge min kunst.» Og saa sprang den op i et træ. Hundene lod katten fare og satte efter ræven, og de fik tilslut fanget ham. Nogle tog ham i benene, nogle i maven, nog1ei ryggen, nogle i hovedet. Men katten sad høit oppe i træet og raabte: «Mikkel, Mikkel! “aabn sækken din; alle dine kneb er sandelig ikke værd saa meget som et æg.» C Den middelalderlige præstehaandbog har hentet dette eksempel, som saa mange andre, fra den tidlige middelalders fabelsamlinger. Disse fabelsamlinger falder i store, oftest geografiske grupper ; en af disse grupper, som for en stor del indeholder bearbeidelser og 1omdigtninger af den klassiske oldtids fabe1skat, er knyttet til Eng1and, og er i ethvert tilfælde ikke yngre end begyndelsen af det 12te aarhundrede Fra denne gruppe har de latinske præken- haandbøger hentet sin fortælling om ræven og katten, som IVright gjengiver den. Laanet er dog skeet gjennem et mellemled, en samling af fabler med udpræget religiøs udlægning. En saadan samling, 35 - Nordlands amt II.