Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/557

Denne siden er ikke korrekturlest


EVEN’l’YR. ð-IV En anden af de af H(Ðruiez(.1: meddelte latinske fabler har denne form: Katten og ræv-en traf hverandre og saa gik de sammen over en slette. Da de kom til en hvidtjørn, hvilte de der og begyndte at tale sammen. Da siger katten til ræven: «Hvordan vilde du klare dig, hvis jægerne pludselig kom med sine hunde?» Den svarede: «Jeg har mange kunster og paafund. Desuden har jeg ogsaa med mig en sæk fuld af udsøgte hjælpemidler, som jeg bruger i ulykken.» «Da er det ikke heldigt for dig at være sammen med mig, som kun kan én kunst, den at klatre op i et høit træ, hvor mine fien(ler ikke kan naa op,» sagde katten. Medens de talte sammen, kom pludselig jægerne med hundene. Katten klatrede op i tornebusken, og hundene satte efter ræven og begyndte at rive i skindet. Da raabte katten: «Luk op, luk op sækken med hjælpemidlerne og klar dig med dine knnster.» Men ræven svarede: &:Nu vilde jeg hellere have din.en(1 kunst end alle mine kneb.» En tredje af Hervie-uæ’s fabler beretter-: En kat og en ræv mødte hinanden paa en slette under en tornebusk; de hilste paa hinanden og sluttede lag. Saa sa-gde katten til ræven: «Kan jeg stole paa dit venskab; hvordan vil du hjælpe mig, hvis det trænges?» Ræven svarede: «Jeg kan 80 kunster, og desuden har jeg en sæk fuld; med dem kan vi hjælpe os, hvis vi kommer i fare. Men jeg vil ikke nogensinde aabne sækken, førend alle de andre har svigtet. Jeg ved altsaa, at intet vil kunne skade os, naar vi er beskyttet med saa mange kunster.» Da katten hørte det, sagde den: «Vi to kan ikke holde lag. For jeg har kun én kunst til at redde livet med.Þ) Medens de talte saaledes, kom to harehunde med god sporsands, og de lugtede ræven og løb henover sletten mod den. Da siger ræven til katten: «Hvorledes tror du, jeg vil bære mig ad som bedst?» Katten svarede: «Jeg kan nok klare mig, men jeg ved ikke, hvad raad jeg skal give dig.» Saa gjorde den et hop og sad sikkert i torne- busken. Men ræv-en undgik en tid lang hundene, som var efter den, ved at løbe rundt torneb11sken. Da. siger katten: «Nu maa du ved Gud ikke spare paa sækken længere.» Senere, da hundene havde taget ræven, sagde katten: «Løs bare sækken, for nu er der brug for den.» Men ræven svarede: «Jeg har sparet altfor meget paa sækken. Derfor vilde din ene kunst nu være mig kjære1-e, hvis jeg kunde den.» Katten siger da: «Det er sandt, som det siges: naar ræx-en kommer i stor fare, saa narres den lettest og fanges 1ettest.» Fra de samme kilder er fabelen gaaet over iet spansk værk, KaMebogen (Libro de les gatos), som er affatt-et omkring aar l300.