Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/558

Denne siden er ikke korrekturlest


548 NORDI‘ANDS AMT. Ligesom i ()dos- «Narrationes» giver «Kattebogen=0 en geistlig for- klaring, en saakaldt moralisation, til alle disse dyrefabler. Til fortællingen om katten og ræven knytter den følgende: Katten betyder det gode og jevne menneske, som kun tjener Gud for at komme i himmelen; ræven betyder advokateme og andre slette mennesker, som har l7 kneb og endnu en sæk fu1d. Døden river alle bort. De retfærdige kommer i himmelen, de onde i helvede. Da kan den retfærdige sige: Ræv, aabn nu Sækken med alle dine kunstgreb, de vil ikke fri dig fra djævelen. Kristus siger i evangeliet: «Hvo sig selv ophøier, skal for- nedres.:1) Lidt yngre er tyske forekomster af emnet; det ene et gam- meltysk digt, som er udgivet af Jacob G-)”imm i hans «Reinhart Fuchs». Det andet findes i en præken af en berømt middel- alderlig prædikant, dominikanermunken Ni(“olaus aj Strassburg, som i lang tid- var læsemester i Köln, meni 1326 blev pavelig nuntius i den tyske kirkeprovinds. I)en præken, hvori han bruger fabelen om katten og ræven, er udgivet af Pfeiffers i «Christliehe My- stiker». Betydelig yngre er en tredje tysk anvendelse af emnet; det er mestersangeren Hans 1S’a(-hs, som har sat det paa vers. Denne begavede og frugtbare digter var en yngre samtidig af Luther. født 1494, død l576. Paa denne vis kunde denne fabels stof følges gjennem saa godt som alle europæiske lande i middelalderen, snart som præken- eksempel, snart som literær fabel. En saadan paavisning vilde imidlertid blive alt andet end interessant„ da den ene forfatter har laant af den anden, land efter land. Noget væsentlig nyt vilde den derfor heller ikke bringe. Istedet skal her meddeles nogle eksempler paa de nutids- folkeeventyr, som er skudt op af prædikanternes brug af fabelen Ogsaa her, af samme grund, kun etpar eksempler. Først et svensk fra Halland efter Bondesons -*Svenska Folks- sagOr»: En gang mødtes katten og ræven ude i marken; da sagde ræven til katten: «Hvad gjør du, naar herregaardens hunde komme-r?» «Jeg har intet andet raad end at krybe op i et træ.§-C -î(l)et var daarligt,» sagde ræven. «Naar de kommer efter mig, saa har jeg en hel pose fuld af raad.» I det samme kom herre- gaardens hunde og omringede dem. Vips, smnttede katten op i det nærmeste træ, men ræven kom ikke saa let unda. Hundene fløi paa den og rev den i smaa beter. Da sad katten oppe i træet og raabte: W(Aabn posen, slip ud raad, aabn posen, slip ud raad.»