Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/569

EVENTYR. ð59 To kvinder sad i en kirke og skravlede sig imellem om unyttige og ublufærdige sager. En gudfrygtig messedegn, som skulde læse evangeliet i samme kirke, saa da djævelen i en hun- abes skikkelse sidde i det ene vindu og skrive op alt det, kvin- derne sagde. De snakkede saa længe, at djævelen ikke fik nok pergament til at skrive paa. Han tog da pergamentet med klørne og med tænderne og vilde tøie det, og han saaes da at dumpe tvert ned. Messedegnen løb fra stolen og vilde tage per- gamentet fra ham, men fik ikke fat i det. Biskopen spurgte-, hvad han havde gjort, og hvorfor han ikke læste evangeliet paa fastsat tid. Messedegnen fortalte, hvad han havde seet og gjort. Biskopen troede ham ikke og afsatte- ham fra hans embede. Jomfru Maria, Guds n1oder, tog sig af ham og gav ham det pergament, som djævelen havde skrevet paa. Messedegnen viste det til biskopen, og denne erkjendte Sandheden og gav degnen hans embede igjen. Men kvinderne forma11edes til skriftemaal, og de forbedrede sig. Et islandsk nutidseventyr om samme emne har ogsaa ØîeI1- synlig sin oprindelse fra Mariu Sagas formning: En præst forrettede gudStjenesten som sædvanlig, da en mand i kirken med engang begyndte at le høit. Efter guds- tjenesten søgte præsten manden op og spurgte, om han havde fundet prædikenen saa latterlig, siden han lo saa høit, at han vakte forargelse. “ Manden forklarede, at to kjærringer, som sad paa hjørnebæn- ken, var begyndt at kives og overdænge hverandre med de værste skjældsord. Da fik han se en liden djævel sidde paa bjælken under loftet; han havde en rynket skindlap i den ene klo, i den anden et hesteben. Djævelen lyttede opmærksomt til skjældsordene og skrev dem straks med hestebenet ned paa skindlappen. Men snart blev denne for liden, og han gav sig til at strække den; han bed i den ene ende og trak i den anden, saa fik han plads til at skrive. Men snart blev der ikke mere at skrive paa, og saa strakte han den igjen paa samme vis og skrev og skrev, og dette gjentog sig, men kjærringerne holdt ikke op, og snart var skindlappen fuldskrevet paa kryds og tvers. Men djævelen vilde nødig miste noget skjældsord og begyndte endnu at hale i lappen af al magt Men idet han huggede tanden i skindlappen, rev-nede denne, og djævelen ram- lede bagover, og havde ikke klørne faaet tag i bjælken vilde han være faldt ned paa kirkegulvet. Derfor maatte manden le. Præsten fandt, at manden var at undskylde og paalagde ham et let skriftemaal, men de to kjærringer skulde faa andet at be- stille i kirken end at underholde fanden med skjældsord. Blandt de mangfoldige middelalderske versioner af dette