Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/576

56ti N()RDLANDS AMT. beretning-er om fanden som tilsynsmand ved messen og salme- sangen. Den tidligere nævnte kardinalbiskop Jakob ji-a Vitry har i en af sine prækener for geistligheden følgende lille fortælling: Jeg har hørt om en hellig præst. Medens han stod i koret fik han se djævelen slide og slæbe paa en fuldstoppet sæk. Den hellige besvor ham at sige, hvad han bar paa. Djævelen svarede: «Det er alt sammen udeladte stavelser og slurvede udtaler af salmeord, som klerkerne har stjaalet fra Gud under na-tte- og morgenmessen. Jeg gje1nmer paa det for at bruge det til anklage mod dem.» Jakob fra Vitry anføres af flere af de følgende kirkelige for- fattere som hjemmelsmand for denne fortælling. Efter en af dem spørger den hellige præst djævelen ogsaa, hvad han heder. Han svarer Tityvillus. Da gjorde præsten dette vers: l‘’ragmina psalnmrum Tityvillus colligit- horu1n. (Salmestumper i sin saa-k slæber Tityvillus væk.’ Omtrent samtidig med Jakob fra Vitry levede cistereienser- prioren Cæsar fra I-Ieisferba(-h; han har efterladt sig en stor aandelig sagn- og legendesamling, som bærer titelen «Dialogus miraeulorumY- (Samtale om mirakler). I dette Værk fortæller han, ligesindede til advarsel, -““om de geistlige, som sang uden ydmyghed, og hvis stemmer djævelen puttede i sin SækÞ’’Z Engang var der nogle geistlige, som i kirken sang meget verdslig, det vil sige høit og skrigende og ikke ydmygt, og de hævede stemmen høit op og skraalede. En f1-om mand, som til- fældigvis var i kirken da. saa en djævel, som stod paa et frem- trædende sted og holdt en stor og lang sæk i venstre haand, og den høire haand strakte han ud og fangede de syngendes ord med. Da de geistlige var færdige med sangen, saa skrød de sig imellem af, hvor godt og kraftig de havde prist Gud. Men da svarede den, som havde seet synet: «Ja, sandelig har I sunget godt, en sæk fuld har I sunget.» I)a blev de forbausede og spurgte ham, hvad han mente med det, og saa fortalte han dem, hvad han havde seet Dette fortalte en abbed af eistereienserordenen mig, en meget alvorlig m31ld. Ved dette eksempel dadles ikke en ydmyg sang, hvorved man roser Gud i sang og salmer, men kun den tomme ærelyst. Jeg husker profeten har sagt: (-Jeg vil gaa omkring og ofre i hans tempel skrigets offer, jeg vil synge og sige Herren pris.Þ1- Hvor meget den høie stemme behager ham, det vil du faa høre nok om i 5te kapitel i det næste afsnit. Der