Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/588

ð78 NOllDLANDS AMT. i tvekamp og retter mistanken paa den mand, hvis kappe han, for leiligheden har taget paa. Den dræbte er en høitstaaende mand, og efter hans død reises der en marmor-Status for ham. En aften, Don J uan færdes forbi statuen, griber han den i skjægget og indbyder den bespottelig til at være Sin gjæst om aftenen. Statuen kommer. I)on Juans muntre tjener besvimer af forfær- delse, men J11an er fræk og koldblodig som altid og modtager til og med stengjæstens indbydelse til besøg igjen i hans grav- hvælving. Her bliver Juan modtaget af den døde ved et bord, som er dækket med sla11ger og skorpioner, som taffelmusik lyder en streng bodssalme, og tilsidst griber den døde ham og synker med ham ned i helvedes flammer. Dette er sagnet om Don Juan, saaledes som det optræder i den ældste skikkelse under Juans navn i et spansk Skuespil fra omkring 1620-30, «El burlador de Sevilla» (Spotteren fra Se- villa). Skuespillet har almindelig været tillagt den berømte span- ske dramatiker Tirso de Molina, som i virkeligheden hed Gabriel TellaZ. Han var født omkring 157O og døde 1648, og er en lidt yngre samtidig af den berømteste spanske dramatiske digter Lopez* de Vega. Tirso var munk og ved sin død prior i et kloster; tiltrods for at han ved siden af sin embedsgjerning ogsaa var ordenens krønikeskriver, fik han tid til et overmaade udstrakt dramatisk forfatterskab; han er som digter ikke langt fra at være ligesaa frugtbar som LopeZ de Vega. Allerede i 162l havde han for- fattet over 30O komedier. «El burlador de Sevilla» hører til Tirsos flygtigste arbeider, om stykket end indeholder partier, som alene en digter af høi rang kan have skrevet; særlig er Don Juans karakter mesterlig frem- stillet. I Spanien har det dog været mindre navnkundigt end i udlandet. I italiensk bearbeidelse blev det opført paa forskjellige Scener i Italien allerede ikke længe efter 1620, og i Frankrige har man fra 1659 til 1665 ikke mindre end 3 forskjellige be- arbeidelser; den sidste stammer fra selve Molière. Over Tirsos drama er MoZarts bekjendte opera digtet.j - Tirso de Molina er imidlertid ikke den første dramatiske for- fatter, som har behandlet dette emne, om end tilknytningen til Don J11an forekommer i Tirsos spanske drama. De lærde skoler og seminarierne pleiede i renaissancetiden og de følgende aarhundreder at opføre forskjellige Skuespil med moraliserende t“endens. Blandt disse saakaldte skolekomedier møder vi først dramatiske behandlinger af dette Sagnemne, de ældste i jesuiterseminarier i Østerrige i l6l5 og1625. Det almindeligste navn paa helten er i disse komedier jLfOIlt“i?I-S’. Stykket fra 1625 fortæller om en italiensk adelsman(l, som paa en kirkegaard i