Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/589

Denne siden er ikke korrekturlest


EVENTYR. ð79 kaadhed slog en hjerneskalle, som laa spredt over jorden, iStykker, og bespottelig indbød de dødes aander til et gjæstebud. 0veralt i disse komedier er det ikke pigejægeren, som vægten lægges paa, som i det spanske drama; helten fremstilles over- alt i komedierne som atheist, gudSbespotter og epikuræer. Derfor optræder ved heltens side altid den mand, som af jesuiterne blev betragtet som repræsentanten for denne verdens anskuelse, Machia- velli, forfatter af «Fyrsten» (]l p)“in(“ipej. Det l7de aarhundrede sammenfattede under hans navn alt det, som heder perfid stats- kunst og aristokratisk-egoistisk verdensopfatning. Jesuiten Jakob Masenius, 1606 til 1681, har i et af sine skrifter efterladt sig følgende beretning: i Pater Adrianus Poirters fortæller i «Larva Mundi», at der var en greve, som var oplært i Machiavellis lære, og som havde en falsk mening om Sjælens udø(lelighed “-- forfatteren kalder greven Leontius -, og at denne greve engang gik igjennem en kirkegaard og af kaadhed sparkede til en hovedskalle, som laa paa veien, idet han sagde disse ord: «Hvis du har nogen be- vidsthed efter døden og forstaar, hvad jeg siger-, saa kom til mig til middag idag sammen med mine øvrige gjæster.» Saa gik han hjem og satte sig siden tilbords med de indbudne. Da glæden stod høit i laget, kom der et stort benrangel til dør-en; først for- søgte de at lukke spøgelset ude, men det kom dog ind og tog plads ved bordet og paastod, at det var indbudt. Leontius og gjæsterne sad som naglede fast, halvdøde af skræk. Endelig sagde spøgelset, at det var grev Leontius’s bedstefader, og at det var kommet for at belære sønnesønnen, som tvivlede paa Sjælens udødelighed. Derfor skulde han øieblikkelig følge med ham til evigheden, og saa greb det ham og rev ham istykker og førte ham bort. Ogsaa en anden, lidt ældre jesuit, Paal Zehentner, 1589- 1648, har en lignende fortælling om dette skoledrama: Jeg vil fortælle en eiendommelig lære, som stammer fra Machiavelli, og ved hvilken han først fik omformet en greve efter de gudløses love, og dernæst fik han ødelagt ham baade paa sjæl og legeme. Jeg hører, at sagen skal være optegnet paa italiensk. Men jeg har virkelig selv engang seet den sørgelige ti-agedie op- ført paa et theater, og da var det lærde senat ved akademiet i Ingolstadt tilstede i stort antal; jeg tror, at aldrig vilde det emne være kommet paa seenen, hvis der ikke havde været noget sandt i historien. De heromhandlede skolekomedier er ældre end Tirsos spanske stykke, og da navnet paa komediens helt, Leontius, møder igjen i italienske folkebøger og folkeviser fra nutiden, maa behandlingen i de tyske skolekomedier have prioriteten. Herom vidner ogsaa