Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/594

Denne siden er ikke korrekturlest


584 NOHn1.ANI)s AMT. tre nætter i rad, at en forfærdelig stor mand kom hen til hendes seng og spurgte hende, om hendes fæstemand nu vilde huske, hvad han for nogle aar siden havde snakket om, og sidste nat føiede han til, at han skulde have ham til bordgjæst ved bryllupet. Pigen følte sig uhyggelig tilmode, da hun fik høre dette, og saa hvor stor manden var. Da hun havde drømt om ham tre gange, spurgte hun fæstemanden, hvem han vilde ind- byde til gi1det. Han havde ikke tænkt paa det endnu; han vilde have alle tre lysninger fra haanden først. Han begyndte dog at tænke efter, da hun saa ivrig spurgte, om han ikke havde indbudt 11ogen. Saa huskede han, at han for nogle aar siden i spøg havde sagt til en afdød mande laarben, at det kunde være morsomt at have en saa høivoksen mand til gjæst. Fæstemøen blev alvorlig. «Nu kan jeg sige dig,» sagde hun, «at den, som du drev spøg med, har i sinde at møde som gjæst,» og Saa fortalte hun ham drømmen. Fæstemanden sagde, at det havde været bedre, om han havde tiet stille med slig spøg-. Om natten, medens manden sov, saa han en uhyre Stor mand med et barskt udseende, og han spurgte, om han agtede at holde sit løfte. Fæstemanden svarede, at det maatte vel være saa. I)en anden sagde, at han vilde komme, enten han nu syntes om det eller ei; det havde ikke været nødvendigt for ham at befatte sig med hans ben. Om morgenen fortalte han sin fæstemø drømmen og bad hende om et godt raad. Hun sagde, at han skulde i fart lade opføre et hus,„ svarende til mandens størrelse; siden skulde han hænge op tæpper, som man pleier at tjelde en anden brudesal; en hvid dug skulde lægges over denne gjæstS bord, indviet muld paa en disk, og vand paa en flaske skulde sættes frem, ligesaa en stol til bordet, og en seng skulde sættes i11d, hvis han skulde faa lyst til at hvile sig; tre lys skulde staa paa bordet, og selv Skulde han følge ham did, men tage sig iagt for at gaa foran ham og se til for alting ikke at komme under tag med ham. Han maatte ikke tage mod noget tilbud, tale saa høit som mnlig, lukke døren og forlade ham, naar han havde budt ham retterne. Brudgommen fulgte disse raad Da brudevielsen var forbi, satte folk sig tilbords. Da de havde spist, bankede det paa døren. I)a det havde banket to gange, førte bruden sin ægtefælle ved haanden til døren og luk- kede op. I)er stod en forfærdelig stor mand. Brnden skubbede med lempe brudgommen ud af gildehuset og bad Gud styrke ham. Brudgommen gik med gjæsten til det nye hus. Denne vilde, at manden skulde gaa foran, men enden blev, at den fremmede gik først. Brudgo1nmen lod, som han ikke hørte, hvad gjæsten sagde, men anmodede ham om at forsyne sig af de fremsatte retter og bad ham undskylde, at han maatte for-