Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/602

592 NORDLANDS AMT. sagde kjøgemesteren: «Gaa nu til dit bryllupshus; kanske din brud og dine gjæster venter paa dig.» Vennen svarede: «Endda har jeg ikke været længe borte.» Han vilde endnu danse én gang til om bordet, men da han havde naaet rundt, sagde kjøgemesteren: «Gaa nu hjem; de venter paa dig.» Han vilde endnu danse en halv gang rundt bordet. Kjøgemesteren sagde: «Din brud faar tunge tanker, fordi du bliver borte.» «Endnu har jeg ikke været saa længe borte,» sagde vennen. Saa dansede han en halv gang rundt bordet; men da greb kjøgemesteren ham i haanden og skjøv ham ud af l1uset. Saa kom han igjen til denne verden. Han saa der en gam- mel kirke, og dens taarn var faldefærdigt. Han tænkte: «Her skulde da nylig have staaet en ny, vakker kirke; men denne er som en forfalden hølade.» Saa huskede han sit bryllup og løb ned ad bakken; men hvor han ventede, at bryllupshuset skulde staa, var kun nogle gamle hustomter og stendynger. Der var et gammelt hus nede ved sjøen, og der saa han en ældgammel kjærring, som skjalv af alderdom. Han spurgte efter bryllups- folkene. «Er du brudgom i det bryllup?» «Ja,» sagde gutten. «Jeg har hørt,» svarede hun, «at for 250 aar siden er en brud- gom kommet bort under bryllupet, og ingen ved, hvor der er blevet af ham; nu skjønner jeg, at det er dig.» Brudgommen blev forfærdet, da han mærkede, at der havde gaaet lO0 aar-, medens han dansede én gang om bordet. Den dødes ønske i dette finske eventyr om at faa en røg af en ny kridtpibe, den eneste jordiske nydelse, han kan bydes, dukker mærkværdig nok op ogsaa i andre formninger af eventyret, Saaledes i en dansk hos E. T. KT’í-9t6fl-98)2W, hvor den besøgende ven kommer ind i to værelser i himmelen: «i det første var der engle, og de sang, og i det andet var der gamle mænd, de røgte tobak.» Ogsaa i en af versionerne fra den anden hovedgruppe, den om den døde som julegjæst, forekommer dette træk; versionen er fra Holsten. D3HSe1l i himmelen fremhæves som i det finske eventyr ogsaa i et svensk hos Hyltén-Cavallius, «Värend och Virdarne». Lige- som i et af de norske og i det estlandske eventyr sættes der alene muld og vand foran den døde gjæst i bryllupshuset, og han vælger selv sin plads bagenfor stuedøren. Paa brudgommens l)øn danser han tre gange rundt med bruden. Da brudgommen ledsager sin gjæst, naar de efter adskillige syner til en stor lysende gaard, hvor den døde holder sit bryllup. Her danser den jordiske brudgom tre gange med sin døde vens brud, og for hver gang gaar lO0 aar. Af denne legendegruppe om den døde som bryllupsgjæst har vi ogsaa middelalderlige optegnelser, saaledes en nederlandsk