Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/603

Denne siden er ikke korrekturlest


EVENTYR. 593 prosalegende fra det 15de aarh11ndrede. Her kommer en hvid- klædt ridder, brudgommens afdøde fætter, efter løfte til vennens bryllup, og indbyder ham saa til gjenbesøg; Søndagen efter skal ved midnatstid hans hvide hest vente paa ham ved grave11. Den levende ridder tager afsted, bliver gjæstfrit modtaget af sin fætter og bliver hos ham i tre dage. fDa han kommer tilbage, er alt forandret; af en gammel kone og af præsten faar han høre, at der er gaaet fire hundrede aar, siden han red bort. Han mod- tager sakramentet og dør. Hesten og hunden venter ved hans grav til den fjerde dag. Da staar han op af graven i nærværelse af en stor mængde og rider tilbage til paradis. Nær beslægtede med denne optegnelse og maaske oprinde- ligere er en række middelalderlige legender ligefra det 13de aar- hundrede om en ung, from fyr-ste, som ved sit bryllup faar besøg af en engel eller en salig afdød, hvem han paa hans hvide mul- æsel følger til paradis paa besøg. Denne legendegruppe er stu- deret af .R6’í7lhOZ(Z Köhler i flere afhand1inger. Nedenstaaende eventyr fra SchweiZ, som stammer fra disse legender, giver et klart og tro billede af de middelalderlige form- ninger. Det er meddelt af O. Sutermeister i «Kinder- und Hans- märchen aus der SchweiZ». Der var engang en ung hei-tug, som var saa from og gud- frygtig, at han ligesaa godt kunde dø straks og komme i him- melen. Men hans moder vilde gjerne, han skulde gifte sig med en prinsesse, og da han var en god søn, saa var han villig til det og bestemte bryllupsdagen. Om morgenen paa bryllupsdage11 kom der en vakker, anselig yngling og tilbød sin tjeneste som kok, men kun under bryllupet. Hertugen syntes godt om ham, og alle folkene ved hoffet undrede sig over hans fornemme op- træden. Da han havde vist prøve paa sin dygtighed i koge- kunsten, vilde hertugen ikke slippe ham; men allerede om efter- middagen sagde ynglingen, at tiden var kommen; han maatte nu hjem igjen. Da vilde hertugen følge ham et stykke paa veien. Som de nu gik og talte sammen, stod de med engang paa en grøn mark, som helt var bevokset med roser og rosmarin, og luften var fuld af balsamisk duft. Under et palmetræ gik et muldyr og græssede; ynglingen løste dette og bad hertugen sætte sig op; og han gjorde det, og ynglingen satte sig bagpaa. Da fore- kom det hertugen, at de svævede i luften; snart saa han langt borte en prægtig stad, og da de kom til porten, var denne helt ovenfra og ned til jorden besat med ædelstene; porten aabnede sig af sig solv, og da de kom ind i byen, var der saa lyst og glimrende, som om det lyste fra tusen sole; fra alle sider lød sang og musik og igjennem gaderne, som var brolagt med rent guld, drog hvide jomfruer med blomsterkrandse oin panden, og 38 - Nordlands amt II.