Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/608

598 NORDLANDS A1HT. i lind, som strækker sine grene op over dem, og siger, at nu skal han, medens han sidder der, tælle, hvormange gange linden Skifter blade. Først da den 300 gange havde skiftet, kom død- ningen tilba-ge, og manden fik gaa hjem. Da havde han været borte i 300 aar. I den afsvækkede danske variant «Nils Hansen» er det et kirsebærtræ, som blomstrer hvert 10O aar. Dette eventyrenes træ i de dødes verden er intet andet end en eiendommelig anvendelse af livsens træ i Edens have; den siebenbiirgske version kalder i fortællingens løb træet ligefrem livsens træ. Som en række af de andre træk i disse eventyr viser-, har laanet af livsens træ ikke f1mdet sted direkte fra bibelen, skjønt den bibelske fortælling vistnok bagefter har paa- virket skildringe11. Originalen er en gammel græsk og latinsk legende, som naar tilbage til middelalderens første aarhundreder eller til slutningen af oldtiden, den saakaldte Adamslegende («Vita Adæ et Evæ»). Eiendommeligst i de skildringer, eventyrerne giver fra de (lødes verden, er de mange l1elveds- og skjærsildsstraffe, som fremstilles. Fælles for de fleste af disse straffearter er deres bille(llige, symbolske betydning og den samsvarighed, som finder Sted mellem synd og straf. Middelalderens barn1ige fantasi trængte et haandgribeligt aarsagsforhold mellem synd og straf ; straffen maa direkte svare til den begaaede synd. Oftest formes tanken i versionen slig, at det lem, hvormed man har syndet, er det, som rammes af straffen, eller ogsaa er straffen synden selv, anvendt paa synderen. Af alt dette findes levningeri eventyrenes skildring. Ofte er imidlertid i disse straffesynerne intet andet end et eller andet bibeltræk, helst et allegorisk, an- vendt som et billede eller en lignelse. Et saadant meget yndet fortællingstræk fra bibelen er f. eks. det om de magre og de fede kjør, som i Faraos drøm steg op af Nilen. I even- tyrene anskueliggjør de fede kjør oftest de mennesker, som her i verden er tilfreds i sin nøisomhed og lever lykkelig med lidet, medens de magre kjør er de mennesker, som aldrig bliver for- nøiet, hvor meget de faar; i enkelte eventyrversioner, f. eks. de sicilianske, som ti(lt har en eiendommelig religiøs farve, betegner (1e magre kjør de rige mennesker, som søger al sin næringi denne verdens nydelser, medens de fede kjør er de fattig-e, «som Kristus føder og feder».