Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/609

Denne siden er ikke korrekturlest


KOMMUNIKATIONSMlDLER. 599 KommunikationsmidIer. Nordland er sønderskaaret af mange og lange fjorde, som ofte gaar helt ind imod fjeldryggen. I alle disse fjerde bor be- fo1kningen mest spredt, saa baad ofte maa benyttes til nærmeste nabo. Forbindelsen mellem Nordland og det øvrige land ved- ligehoIdtes før i almindelighed ved nordlandsjægterne, og de reisende, som kom til Nordland, benyttede dels disse, dels aabne baade og tildels de saakaldte vengbaade, hvor der i baadens agterste del anbringes en overbygning, saa der bliver som er liden kahyt. Nordland havde sin vigtigste forbindelse med Bergen, og did foregik reisen med jægterne som før omtalt. Da mange deltog i disse bergensfarter, var nordlændingerne forholdsvis bereiste folk, men beboerne af det sydlige Norge var sjeldne gjæster i Nordland i ældre tid. De almindelige skydSbaaade var og er seksæringe11 eller seksringen, ogsaa kaldet trirøding eller triroming, en baad med seks aarer. De er de bedste til at komme frem med ogsaai modvind. Man antager, at en seksæring med tre mand kan komme frem mod vind, naar en baad overhovedet kan roes frem i modvind, hvorfor man har det ordsprog: «Guds veir og vind er stærk, men tre mand i en seksæring er ogsaa stærke.» Der kom dampskibsfart paa Nordland i 1837, før man for alvor tog fat paa veibygningen. Amtmand G. P. Blom, som paa Storthinget i 1836 foreslog en anmodning til regjeringen om at undersøge, om et dampskib var anvendeligt til postens og de reisendes befordring fra Trond- hjem til Hammerfest, ytrer i 1827, at der i Nordland ingen landeveie er, og ingen kan blive. «Naar jeg her siger-,» fortsætter han, at «i Nordlandene ingen Landeveie ere eller kunne blive, da menes hermed en strækning af Landeveie, der kunne gjøre Reiser og Transporter til Lands muelige i en vis Veilængde; thi at man har Communica- tions-Veie over et og andet Eide, der kan lette Reisen fra en Fjord til en anden, som Eidet imellem Sandtorv og 0foten-Fjord, mellem Skjerstad- og Saltens-Fjorde, mellem Vefsen og Ranen o. s. v., kan ikke forandre denne sætning. Ved Aargaard i Namdalen Fogderie ophører Landeveien, og naar man forlænger den til Namdalen, da kan ogsaa dette ansees for at være dens naturlige Grændse; thi nordenfor møde ved Folden-Fjord en Række af dybe Fjorde, der begrændses for den største Deel af uoverstigelige Fjelde, og selv liden eller ingen Dalbu11d have. Kysten er aldeles uskikket til Landeveies Anlæg, og hvis Dal-