Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/617

Denne siden er ikke korrekturlest

KOMMUNIKATIONSMlDLER. 607 og jordhuler; de byggedes af torv, udvendig klædt med næver og var varme. Tømmer var det vanskeligt at faa, og hvert enkelt bord til bordklædning kostede 1 kr. i transport. Telefon blev anlagt ned til Rombaksbotn i Norge, 19 km. borte. De største vanskeligheder, man havde at overvinde, var trans- porten og vinteren. Taugbanerne til Norge blev til stor nytte Vinteren var haard. Kulden gik aldrig op til mere end Ó, men det blæste næsten altid; især led man under den saakaldte «östanfyken»- eller, som den officielt kaldes paa svensk, «de öst- liga snöätande vindarne». Da gyver sneen op fra marken i fine, alt gjennemtrængende støvkorn. I december og januar var der i almindelighed kun 15-16 arbeidsdage i maaneden. For at muliggjøre transporten blev der saaledes før og under banearbeidet foretaget betydelige anlæg. Disse anlæg var kun beregnet paa at gjøre tjeneste i en forholdsvis kort tid. Da arbeidet paa 0fotbanen var fuldendt, blev taugbanerne taget bort, og veien forfaldt. 0fotbanen skylder som nævnt de mægtige malmleier i Norr- botten sin tiIblivelse, men den har selvsagt betydning for distrik- terne omkring banen. 0fotbanen danner det afsluttende led af «Norra stambanan» i Sverige, idet den fører denne frem til isfri havn ved Vesterhavet. Den aabner en ny færdselsvei for vidt- strakte svenske landsdele og sætter disse i direkte forbindelse med en havn, som har forbindelse med Mellem-Europas havne- steder etpar gange i ugen. 0fotbanen- danner et led i mellemrigsbanen med endepunk- terne Narvik ved 0fotfjorden og Luleå ved den Botniske bugt. I Sverige krydser den «Norra stambanan» ved stationen og fæst- ningen Boden og staar her i forbindelse med det svenske jern- banenet og ved de tre sydlige mellemrigsbaner med det norske jernbanenet. Fra Boden er «Norra Stambanan» dels bygget og dels under bygning mod den finlandske grændse ved Torneå., og til denne er ogsaa under fortsat bygning forbindelsen med det finlandske jernbanenet; paa finlandsk side er banen fnldførti 1903 til byen Torneå paa estsiden af ’1’orneå elv. -§a;’m„m-enknytningen-pagausve1åsk “ ’k ; der er nemlig spørgsmaal om at re banen til et ca. 2O km. fra elvens udløb nord1igere belig- gende punkt, Karungi, hvor elven danner grændsen mellem Sve- rige og Finland, medens ved udløbet elvens begge strandbredder er paa finlandsk territorium. I tilfælde maatte da forbindelsen ske ved at føre banen over Torneå elv ved Karungi og derfra sydover mod Torneå by paa finlandsk side. Paa svensk og finlandsk side er forskjellig sporvidde; paa finlandsk side er denne 1.524 m. og paa svensk, den normale,