Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/625

Denne siden er ikke korrekturlest


KOMMUNIKATl0NSMlDLER. 6Iö Paa toppen af den høie kai kommer malmtogene ind; malmen er veiet og prøverne tagne. Vognene tømmes gjennem bunden, som aabnes, og malmen styrter ned i en «lomme», som tager 240 tons. Fra lommernes underkant kan en eller flere svære render føre ned i skibet. En lem af staal med ekebord imellem hænger i skibets Winch lige for udløbet af renden; man lader malmen aabne lommen ved sin egen tyngde, og saa styrter den ned i skibet som stenskred. Styrtelemmen i winchen dirrer, idet malmen styrter ned og slaar gnister. Malmbaadene behøver ikke at gjøre lang stans i Narvik. Omtrent 1000 tons malm kan styrte ned i en baad med 4 luger paa 31,Z‘t2 minut. -Som regel lastes en 5-6000 tons malmbaaad paa 6-7 timer; men det kan gjøres hurtigere. Skibe, bygget for ma1mtransport, har tildels foraarsaget en forandring i skibsbygningen, idet nogle baade faar en eneste stor Inge efter baadens længde, medens lugarerne ligger paa hver sin side af Ingen under dæk og der- under igjen paa hver side vandballasten. Kun Luossevare- Kirunavare aktiebolag har begyndt at anvende disse baade i malmtraden. Selskabets samlede arbeidsstyrke udgjorde juli 1907 489 arbeidere, hvoraf 208 var beskjæftiget med byggearbeider, 281 ved den daglige drift. Af byggearbeider kan nævnes «styrte- viadukten» for lagring af den malm, som ikke kan skibes med én gang, det nye malmknuseri samt udvidelse af kraftstationen, som for tiden har en dampmaskine paa 9O, en motor paa 8O og en dampmaskine paa 36O hestekræfter; til denne maskine tages kjølevandet direkte fra sjøen gjennem en tunnel under værksted- bygningen. Endelig kan nævnes lægning af nye jernbanespor og udvidelse af kuloplagstomten. Selve driften paa malmoplaget, malmlastningen, det mekaniske værksted og jernbanen drives med forholdsvis liden arbeidsstyrke. Kirunavareselskabet havde kontrakt med staten om aarlig transportmasse 120000O tons; i 1905 blev det kontraherede kvantum øget til l500 0OO tons. I l9jO5 beløb eksporten sig til l452779 tons; deraf skibedes 923 850 til Tyskland, 399884 til England, 739l5 til Belgien, 45766 til Frankrige og 9363 til Amerika. I 1905 gik 63 pct. og i 1904 64 pct. af den hele eksportmasse til Tyskland, der er den store forbruger af fosfor- rig jernmalm eller thomasmalm. Til England gik i 1905 27 pct. og i l904 24 pct af eksporten, nemlig fosforfattig jernmalm eller bessemermalm og desuden en hel del thomasmalm. Fra Tuo1la- vare udskibedes i 1905 35 047 tons jernmalm over Narvik, nem- lig 25529 tons til Sydsverige og 9 5l8 tons til England. Ved en kontrakt af 1907 mellem bolaget og den svenske stat skal brydningen og skibningen efterhaanden øges til 3 mil-