Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/628

Denne siden er ikke korrekturlest


618 NORDLANDS Amt 1ignende, steilt staaende bergarter af ulige farve, ofte nogenlunde skifrige; i dets hængende (eller mod øst) er der helleflintskifere og kvartsit med underordnede konglomerater og sandstene. «Den store malm» optræder temmelig nøiagtig paa grændsen n1el1em graagrøn helleflintporfyr ivest og den røde i øst, og den viser sig i stort som .6.l“..BJ1fiS.l.B- JJ§-ædvanlig- m ËL hder G--C--C-„ g1j1sr gjennem Kir1mavme- ÎfÉ iU0I’d1 m()-G g8Z’å:--P-I-(?ËÌ en -æng§-le af mere end -lÞ000 m“ og en bxedde,.so“nJ ;xZe.kgler mellem ..3.-l;e„og-fllð2 m. I gjennemsnit er den vel omkring 70 m. mægt“fg I virkeligheden lader malme11 Sig dele i en mængde tæt ved hverandre liggende sammenklemte kolossale linser, ligesom ogsaa n1almen i smaat af og til viser en vis brudstykkeStruktur. Malmen fortsætter et godt stykke under den nord for Kiruna- vare liggende sjø Luossajaure og kommer igjen efter en længere afbrydelse paa sydenden af Luossavre. Malmen ender i nordre ende af Luossavare. Øst eller nordøst for «den store malm» er der mindst to malmZoner. Der er først et kompleks af mindre rig magnetjern- sten, med porfyr- og malmkonglomerat, samt oftest temmelig urene blodstene, som strækker sig fra fjeldet Hauk-ivare over skraaningen af Luossavare («rektorsmalmen»), og efter en læn- gere afbrydelse dukker den igjen frem i det saakaldte 2Vokutus- )’elt, samt længere borte, i et senere fundet felt, bestaaende af magnetjernsten, Som synes at have en anseelig udbredelse. I den store malmforekomst i Kirunavare er det for største- dele11 n1agnet1ernst-e11, men paa de fleste steder intimt blandet med fine korn af aÍiatit. [Jjevnt er tilstede andre mineraler, som l1ornblende, fel(lspat, kvarts og titanit. Der er overmaade høi jerngehalt. I mere end 6O af 1O0 generalprøver vekslede jern- gehalten mellem 67 og 71 pCt., og i 21 af 1O0 prøver var ge- halten mellen 6O og 67 pct. I Luossavare har jerngehalten i almindelighed vekslet mellem 67 og 70.55 pet. Fosforgehalten i Kirunamalmen holder sig mellem 0.0:3 og mindre og 2 til 3, stundom helt op til å in ti pet. De lave fosforgehalter synes at optræde ved feltets nordre og søndre ender. Hovedmassen af Kirunamal1nen holder mere end l pct., meget ofte 2- 3 pct., samt i betydelige omraader -l à 5 pct. fosfor. Denne malm er mere fosforrig end andre større malmforekomster. Inden Luossa- vare holder fosforgehalten sig mest mellem 0.1 og O.3 pct. Mal- n1ens svovlgehalt er yderst lav, kun i nogle undtagelsestilfælde 0.05 à 0.08 pct., og titangehalten synes at variere mellem O.32 og 0.95 pct. i Kirunavare samt i Luossavare mellem O.94 og noget over 1 pct. Den svenske geologiske undersøgelse anslog tilgangen paa malm til.-793 millioner tons, hvoraf 757 millioner paa Kiruna-