Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/631

1(o1»mUNIKAT1oNsM11)1.ER. 021 færdselen, men egnen fandtes ikke gunstig for transport paa elve og kanaler. Det var ikke længe efter, at de første jernbaner var bygget i England og før jernbaner var bygget paa fastlandet, eller i J834, at Karl Forsell fremsatte tanken om en jernbane fra Gellivare. Endnu omkring 184O førtes en stor del jernma1m med renskyds, saaledes fra ““Gic111Vaxc malmforekomster til Selets jernværk hele 16O km. med ren. En del af malmen til dette brug førtes helt frem, en anden del lossedes op ved Edefors ved Luleelven og hentedes derfra i store baade, naar elven var blevet iSfri. Heste benyttedes ogsaa til kjøring af jernmalm. LigedanVvar det med andre jernværker. Saaledes førtes i gamle dage til masovnene oppe ved Tornefors eller Junosuando eller Palokorva ved Torneå malm fra Svappavare eller fra Kirunavare i Jukkasjärvi Lappmark. Saalænge malmen maatte kjøres med ren, var det ikke muligt at faa disse jernværker til at bære sig. Gjennemsnitlig daglig kommer der 3--4000 tons malm ned til Narvik, og for at trække denne malm 3O km. paa I dag vilde der behøves 30 0OO--40000 rensdyr, thi en ren kan ikke drage stort mere end 10O kg. Om Ve million ren kunde tænkes i stadig virksomhed aaret rundt, vilde de neppe formaa at føre ned jernbanens ma1mmængde. u Den nederste del af Gellivare malmberg ligger omtrent 400 m. o. h.; dets høieste top rækker knapt ovenfor trægrændsen, 617 m. o. h. Malmen er omtalt i 1704 under navn af Illuvara. Malmen blev ikke paaagtet, før løitnant Karl Tingvall muthede den i 1735. Fra 1738-97 indehavdes feltet af brugspatron Abr. SteinhollZ og professor .]on. MelderCreutZ (og deres arvinger), og malmen smeltedes i denne tid kun ved masovne i Råne sogn, men man maatte hente blandingsmalme søndenfra, fra Roslagen. Fra 1797 gjorde Her-melin store anstrængelser for at ophjælpe disse egne, og paa denne tid byggedes mange nye masovne. Gjennem adskillige mellemhænder blev lidt efter lidt kong Karl XIV Johan eier af det saakaldte Gellivare Værk mellem aarene 1818 og 188O. Efter Karl Johans død tilfaldt værket ()scar I. Driften gik ikke heldig, og kongen ønskede eiendommene solgt. Efter flere forg;jæves forsøg paa at danne et svensk selskab, fik i 1850-aarenes midte den stockholmske grosserer Pontus Cleman dannet et norsk selskab med sæde i Fredrikshald til eiendom- menes erhvervelse og drift. . Blandt Gellivarebolagets norske deleiere var grosserer P. Anker, konsul Thomas Stang, grossererne Ole Stang og Nils Stang sen., grosserer Vi(“tor ]Øellberg, alle fra Fredrikshald, konsul Blom paa Moss, grosserer Stener Rosenberg i Kristiania, muligens ogsaa ritmester Thorvald 2l[eyer og konsul Faye. Af svensker var der