Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/632

Denne siden er ikke korrekturlest


o322 NORDLANDS AMT. kun med grosserer Pontus Cleman, der havde formidlet salget. Det viste sig snart, at foretagendet var for svært selv for de efter den tids forhold mægtige mænd, der startede det. Eien- dommenes pris, 1 million kr., var ikke saa stor, men at faa drift igang i Lapplands ødemarker vilde kræve enorme udlæg. Administrerende direktør var grosserer P. Anker med sekretær løitnant Thomas Stang. Løitnant Thomas Stang reiste til Gellivare for at bese eien- dommene, og hans beretning opmuntrede ikke til yderligere pengeudlæg. s Af kommunikationer var der i Lappland ikke andet end renveiene og elvene, der trængte mange slags udbedringer for at blive brugbare for flødning. Der var planer oppe om kanalisering af Luleå elv i forbindelse med anlæg af et stykke jernbane. Om udnyttelsen af jernbjerget kunde der ikke være tale, og selv driften af tømmer ned mod kysten antoges at blive meget kostbar. - De norke aktionærer solgte sine parter til grosserer Victor Kjellberg ’ - Anlægget af en jernbane fra den svenske kyst til Gellivare blev tilladt af kongen i aaret l8-6O. Kjellberg havde de største vanskeligheder ved at opfylde sine forpligtelser ligeoverfor de nordmænd, der solgte ham sine parter, men disse antages ialt at have faaet igjen den oprinde- lige kapital, men uden renter. S(gi-ere har Gellivare været eiet af forskjellige kompagnier med ggggldsHknkapjtal. Kjøb og Salg af Gellivare-aktier i England har i sin tid voldt megen skade. Det første, noget tvetydige svensk-engelske Gellivarebolag mistede feltet, da ingen arbeider blev udført. Siden gjorde samme selskab i nogle aar et mislykket og for den svenske stat kostbart forsøg med at kanalisere visse fosser i Luleå. Victor Kjellberg drømte stedse om den tid, da disse jern- malmleier vilde blive udnyttede. I l872 drog han op gjennem Lappmarkerne over Gellivare og mod den norske grændse, og han havde da planer om istandbringelsen af en jernbane Luleå-- Gellivare-Ofoten, hvilke omtales i «Morgenbladet» for 1872. Ideen til denne store linje var nærmest den senere major R S(-hougs, der havde fulgt Victor Kjellberg paa endel af ture11. Major Schoug er vel det store jernbaneprojekts fader. Schoug muthede Kiruna mal1nfelt, og hans plan var en jernbane fra 0ftoten forbi dette malmfe1t ned til Siknes havn i Kaliks sogn. Efter l860 eiedes Gellivare af «The Gellivare cie. lim.», og da det gik fallit, kom værket i l869 til «The new Gellivar cie. lim.», som i den sidste del af 188O-aarene maatte afstaa gruberne