-r-‘- KOMMUNIKA’I’IONSM1DLER. 623 til oberst C. O. Bergman og det snart efter dannede selskab Gelliva1-eg ;121§-lgII1få1lË. g;Dggt-“ nye Ge1liv-a-1:eholag, som ogsaa var P engelsk, havde i 1879 ansøgt om koncession og forskjellige Privilegier ved anlægget af en lokalbane fra Gellivare til Luleå, men forslaget afsloges af kongen i første halvdel af aaret 1881. Samtidig arbeidedes fra andet hold med iver paa at faa ude11- landske forretningsmænd interesseret for de store felter i Jnkkas- järvi, og efterat et engelsk jernba11ebyggerfirma nysnævnte aar havde besigtiget terrænet, indgaves i februar l882 af S(?hOllg og Lj“ItVlggI’(’Yt ansøgning om koncession paa en bane 0foten-Gelli- vare--Hapa-randa; men ogsaa denne ansøgning afsloges. Kort tid derefter indgaves koncessionsansøgninger dels og først af nogle norrlandske riksdagsmænd paa jernbanen Luleå-- Gellivare, dels af interessenterne i Kirunavarefeltet paa en saa- dan Ofoten-Gellivare-Lule(l-. Den 8de december l882 bevilgedes den sidste koncession, medens samtidig den første afsloges. Imidlertid havde i l875 Sveriges Geologiske undersøgelse ladet anstille nøiagtige undersøgelser over de lappmarkske malmfelt-er. Ved de i 1877 fremkomne oplysninger svandt tvivlen om malmenS mægtighed, som ikke sjelden var fremkommet. I 1875 omhandler den kgl. kommission til udarbeidelse af en almindelig norsk jernbaneplan mulige baner mellem det nord- lige Norge og de tilgrændsende svenske landsdele, nemlig fra Mo i Ranen gjennem Dunderlandsdalen til rigsgrændsen og videre gjennem Vindelelvens dalføre til Luleåi, eller fra Salangen gjennem Bardodalen forbi Altevandet, eller endelig som et tredje alternativ fra Skjomenfjord til rigsgrændsen ved S-jangeli kobber- gruber og med Luleå som endepunkt. Ved kgl. resolution af 16de- juni lg8“83“ meddeltes en del svenske mænd koncession paa anlæg og drift af den norske del af en normalsporet jernba1ie fra 0fotenfjord til Luleå. Linjen skulde paa norsk side have en længde af 4O km. og koste noget over 7 millioner kr. Koncessi9Æ1P o-yerlodes straks -et udenlandsk bolag, som ogsaa“ÎÐ?líoldt ret ““til i 5O aar at bearb“eide Gellivare-gruberne, og saa paabegyndtes arbeidet i 1884. Selskabet grunde(les i London under navn af .;ï-I’-lJeWNǫ1:then1-. of Enrope Railway Co. Ltd.» (senere kaldt “§W’l’hegSwedish rim Nor- vvegian Railway gCo,gLtd.“ɔ-1). Dette selskabs le(lere d’hrr. Wilkin- isen & Ja1-vis over-gav banebygningen igjen til entreprenørerne Pinn & Millet. , Arbeidet skulde være færdigt i l891, men da sti-ækningen f a Luleå til GelliXa1;e saavidt var færdigbygge„t, maatte selskabet ..1;N““ g
er0-
-Tanken om at udskibe Gellivaremalm over Ofoten eller Ki-
