Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/642

Denne siden er ikke korrekturlest


632 . NORDLANDS AMT. Du11derIa11d8baII011 er bygget for private midler for at trans- portere den med magneter rensede jernmalm fra Storforshei, hvor de anlæg ligger, hvor malmen knuses, tørres, sigtes og skilles. Den føres herfra til Guldsmedviken, hvor den formes og brændes til briketter. Banens længde fra Guldsmedviken til Storforshei er omtrent 21 km., og saa er der en forlængelse paa 2.5 km. til gru- berne ved Stillsvatn, hvilken fører malm fra grnberne til Stor- forshei. Banen ligger paa Ranenelvens sydside, gaar ikke langt fra Guldsmedviken paa bro over Tveraaen, følger i det hele Ranen- elvens krumninger, indtil den nær Storforshei gaar paa bro over Ranenelven til de store anlæg ved Storforshei. Denne bane er bygget i henhold til lov af 17de februar 1866, hvorefter sporveie til førsel af malm til afskibningssted kunde anlægges uden koncession. Denne lov blev imidlertid ophævet ved lov af 22de mai 1902, hvorefter der til anlæg af saadanne veie kræves kongens tilladeIse. Banen er først i 1907 anvendt til transport af større mængder malm, og er ikke aabnet for almindelig trafik, hvortil koncession behøves. Svenske ma1mforek0mster med mulig transport over NOI’dIa11d. Foruden Kirunavare og omliggende gruber er der endel andre svenske forekomster, hvis malm bekvemmere kan føres ned til fjordene i Nordland end til den Botniske bugt. Nogle af disse skal nævneS. Malmforekomster, som kan faa betydning for Ofotbanen, er: Svappavara kobbermalm- og jernmalmfelt ligger nogle mil sydøst for Jukkasjärvi, omtrent 40 km. fra Kiruna. Dette felt ligger i skog og har en noksaa godt befolket bygd i nærheden. Forekomsten har været kjendt fra omkring 1650. Først arbeidedes her af eieren af Klengis brug, Abraham .lIomma. Storgrubens kobbermalm skal en tid have givet indtil 8OO skippund kobber om aaret. Nye grnber optoges, og der opførtes en hytte ved den nærliggende Luongasjoki. Værkets blomstrings- tid varede til 167O, da driften tog af, og sluttede i 1686. Efter den tid fortsattes dog i nogen grad kobbertilvirkningen i henved lO0 aar, og i de gamle hauge fandtes adskillig malm. Kobber- malmen var broget kobbermalm, kobberglands, kobberkis og rød- kobbererts. O I Svappavaras omgivelser har ikke faa kobberforekomster været bearbeidede i ældre tid. Den rigeste har maaske været gruben Sttrkic1ara, 5 km. nordøst for byen. Den bearbeidedes omkring 175O og l760.