Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/643

Denne siden er ikke korrekturlest


KOMMUNIKATIONSMIDLER. 633 s i Ved SvappaVara er ulige mere jernmalm end kobbermalm, saa det regnes nu til jernmalmfelteme. SVappavara jernmalm forsøgtes først tilgodegjort i 1707, da kobbergrubernes bedste tid var forbi. Fra disse gruber kjørtes sædvanlig 100 renlæs aarlig til blanding med Junosuando-malmene; malmen har stor fosfor- gehalt. Jernmalmen optræder som et vældigt, næsten i nord mod syd gaaende, noget bøiet leie, som kan have en længde af 700 til 800 m., med en bredde paa enkelte steder af op til 10O m. Dog er malmen ikke blottet paa hele denne strækning. Den falder Steilt mod øst. Paa grændsen med sidestenen optræder kobbermalmene. Malmen er magnetjernsten og jernglands, af hvilke store masser danner en slags rig jernsand. Malmens jerngehalt er omkring 6O pct., fosforgehalten er i samme malm 1.16 pct. Malmforekomsten udgjør omkring 45 0O0 m.8, hvoraf magnet- jernsten 35 000 m.9 Enkelte gruber har naaet en større dybde. Inden Jukkasjärvi Sogn ligger, foruden Svappavara, jernmalm- felter ved .]unosuando masovnby, Leppdkosk“i, Soutusvare, Nakervjoki og muligens endnu nogle flere. De tre sidstnævnte forekomster bestaar overveiende af magnetjernsten, stundom med mindre leier og indbl;mdinger af jernglands. De er oftest bedækket af jord. W Det samme gjælder malmfeltet ved Pidjas6(ikko nær ved den til Kalikselvens nedslagsdistrikt hørende sjø Laukkujärvi, syd for sognegrændsen og saaledes inden Gellivara sogn. Forøvrigt ligger Leppäkoski- og Soutusvare-feltet mellem Jukkasjärvi kirkeby og Vittangi elv, en nordøstlig bielv til Torneå, samt feltet ved Nakerijoki pa-a søndre side af Torneträsk nær Ofotbanen. X Junosuando masovnbys jerngruber er lenets første kjendte jernmalmfelt, opdaget 1644; det ligger omtrent 1 mil syd for Torneå og lige indenfor Lappmarkens grændser. Feltet er om- givet af gaarde nær den store Lappmarkvei, som byggedes færdig til Vittangi i 188O. Til feltet kan man ogsaa regne de i syd liggende Varggr-aaben og Porrovare j’orekomst. Længden af feltet er omkring l50O m. Malmenes bredde er 5-10-25 m. De fleste gruber er kun bearbeidet til en dybde af 20 m. Selve malmen er magnetjernsten, ofte rig paa svovlkis. Jerngehalten gaar op til 60-70 pct. Den bedste malm er sort- blaa, grovt krystallinsk, af og til finkornet, endog tæt. Et sidespor herifra til jernbanen ved Kirunavare vilde blive omkring 90 km langt. SÆ;mglij’eltet. En strækning vest og sydvest for Torneträsk kan benævnes Sjanglifeltet, og her forekommer paa mange steder kobbermalm. Det ældste felt paa fjeldet iSjangli har længe