KOMMUN1KAT.IǪNSMIDLER. 641 præstegaarden, hvor -Mo station tænkes lagt Ved Langg2esod(len, noget søndenfor den egentlige station, skal være et mindre havne- anlæg med eget spor.“ “ . i Fra stationens nordre ende gaar linjen østenom bebyggelsen ved handelsstedet Mo og svinger saa ad en dyb skjæring ud mod Guldsmedviken, der følges, indtil den ved en .220 m. lang tunnel stikker tvers igjennem en høi og langt fremskudt grus- ryg, bag hvilken Dunderl(m(lselven har sit løb. Idet linjen naar frem til elven, krydser den -Tveraaen ved en bro -og følger saa østsiden af hovedvasdraget opover i et som regel noksaa godt terræn til Pluraaen. Pluraaen paSseres ved Skughei med en 30 m. lang bro, og under -opstigningen derfra, navnlig i den skarpe krumning af elven ved Renfossen (Trolddalen), forekommer store arbeider, bl. a. 3 tunneler 25, 40 og“l20 ;m. lan„ge. Fra 1S‘kons- eng er gunstig stigning langs elven forbi Neset og Bjørnhei til Storfossen, hvor den med en 60 m. lang bro i et spænd gaar over til nordre bred. Den følger saa elvens strand til sletten ved Nævernes. Med gunstige stigninger fortsætter linjen om Eiteraaen., Alm-li og „Strandjord, krydser et par smaa tveraaer og gaar her i et ret kostbart I.terræn, 3 tunneler, 50, 84 ogÖ17O m., og naar op paa sletten ved Dunderland, hvor banen kommer ganske nær ind- under de store malmfelter i Dunderlandsdalen. Fra stationen gaar linjen nordenom Øvre Dunderlagæd og vi- dere op til Mesôingslet, hvor den krydser Dunderlandselven ved en br0. Ved dette punkt begynder opstigningen til høifjeldet, der fortsætter ca. 40 km. Under opstigning i skraalændet paa øst- siden af elven passeres Messi)egsæfe)“ og Storvolden. Ved Hjertaas krydser banen Messingeln-en ved en bro, og bøier saa ved Hjertaas- fossen sydøstlig,hvorefter den om Rødj’oss stiger op til den saakaldte Pistasle(“te, hvor én station, benævnt Krokstrand, er projekteret. Fra dette punkt udgrener sidelixýen til rigsgrændsen over Bo- nespassét, hvilken senere -skal omtales. “ Straks ovenfor stationen føres banen over Dunderlandselven ved en bro, holder først skraalændet paa nordsiden i et par kile- meters længde, men svinger saa, fremdeles stigende, indiGubbel- aaens .dalføre. Skraaningerne langs aaen følges op til Raudals- volden, hvorfra linjen langs RaudaLselven fortsætter i et lettere fremkommeligt høifjedsterræn op til Stødipasset, hvor vandskjellet mod Salten passeres. Dette er N,ordlandsbanens høiest beliggende punkt, 680 m. o. h. I gunstigt terræn og under svage op- og nedstigninger holder banen fjeldet bortover langs Lønselven, der“ rinder mod Saltdalen. Under nedstigningen mod Salten sænker linjen sig langs Lem- eIvens vestside med „tunneler 70, 130, 80, 70, l.10 og 30m 41 - Nordlands amt II.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/651
Denne siden er ikke korrekturlest