Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/681

Denne siden er ikke korrekturlest


KOMMUNIKAT10NSMIDLER. 671 staaende af to vaaningshuse, fjøs, sta1d, i1dhus med varebod m. m. for et samlet beløb af kr. 8 748.30, iberegnet noget inventar. F]jeldstuen Graddis ligger ved veien mellem Saltdalen og Arje- ploug i svensk Lappmarken ved Graddiselven lidt østenfor dennes sammenløb med Njallavareelven. Paa fjeldsten er ansat en op- sidder, som mod almindelig godtgjørelse beværter reisende og fører tilsyn mod en aarlig godtgjørelse af kr. 400. Han bruger noget fjeldstuen tillagt dyrkningsland mod forpligtelse til heraf aarlig at opdyrke lO ar. Fjeldstuens vedligeholdelse forøvrigt paahviler det offentlige. Veien opover til Sulitelma Værk er tidligere om1alt, og fra dette gaar det an at gaa langs Laamejavrre forbi Sulitelma- bræerne og over til Sverige. - Fra Sørfolden gaar det an at gaa sydvestlig fra Andkilvatn forbi Sittajavrre i Norge og saa østover til den store svenske sjø Virijaure. Det siges, at man kan gaa fra Sirkasluotka ved den store sjø Vasdenjavrre til Sørfolden paa en dag over Tulpa- jeknas is. - Fra Tysfjorden og særlig fra dens bund Hellemobotn er det ikke saa langt til grændsen, og fra denne fjordbund og andre fjordbunde i Tysfjorden gaar det an at komme over til Sverige Fra Skjomen ved Elvegaard fører sti opigjennem dalen mod sydsydøst og senere østlig opigjennem Norddalen til Sjangli kob- bergruber i Sverige, og herfra kan man gaa til Abisko station paa Ofotbanen ved Torneträsk. DampSkib8fa1’te11. Fra den tid, da det 1807 lykkedes Ful- ton med et skib, forsynet med Watts maskiner, at løbe fra NeW York til Albany, varede det 30 aar, før der kom dampskib til Nordland. I de store lande tog bygningen af dampskibe snart fart, men Norge var i den første del af unionstiden meget fattigt, og man var forsigtig med alt nyt, som kostede penge. De ældre færdselsmidler beholdtes længe, skjønt kysten her langs Nord- lands kyst var som skabt for damskibsfart, og der var vel ingen del af vort land, hvor trangen til et hurtigere og sikrere be- fordringsmiddel var større end i disse nordlige egne. I beskrivel- sen af Tromsø amt og af Finmarkens amt er meddelt en del om dampskibstrafiken langs kysten i vore nordlige landsdele. Norge fik sin første dampbaad i 1826. og til Nordland indtil Tromsø kom det første dampskib i 1837. Det er ikke vanskeligt at forstaa, hvor uheldig Nordland var stillet i ældre tid, da reiser didhen eller derfra maatte fore- gaa paa aabne baade eller med bygdejægterne. Det traf ofte, at man i uger, ja maaneder laa veir-fast paa steder, hvor det var