Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/697

Denne siden er ikke korrekturlest


KOMMUNIKATlONSMIDLER. 687 Vikanbugten, benyttedes ved vestlige vinde. Mellem disse laa et rev af ca. 2 km.s længde, som dannede den naturlige dæk- ning. Forøvrigt fandtes ved Trondhjemsbugten kun en række smaa skjær, som ved lavvand kunde yde nogen dækning for nord- lige vinde. Ved nordlige til vestlige vinde var Trondhjemsbugten ubrugbar som havn, og ved nordlige til østlige vinde var Vikan- bugten umulig. Havnearbeidskommissioneu foreslog derfor, at Vikanbugten skulde dækkes ved en molo fra Nakken, samt opmudres, og Trondhjemsbugten kun opmudres, samt at begge bugter skulde sættes i forbindelse med hinanden ved en kanal indenfor Nakken. Disse arbeider var beregnet til 363000 kr. og var foreslaaet at komme til udførelse i arbeidsperioden l886-1910. Førsti l892 bevilgede Storthinget 31000 kr. til en kanal gjennem Nakken, hvorved baadene skulde slippe den lange og tunge ror eller seilads rundt Nakkespiren. Dengang brugtes kun nordlandsbaade, som var slette bidevindsseilere, og kanalen blev i dobbelt forstand til lettelse, idet den gav en bekvem adkomst til den havn, som for anledningen var den bedste, og forkortede samtidig udroren. Særlig om vinteren var den af stor betydning, thi i denne aarstid drives fisket væsentlig østenfor Andenes, og nordlandsbaadene havde ondt for at slaa sig op om Nakkespiren. Førsti 1894-95 bevilgede Storthinget til anlæg af havn ved Andenes, og da efter en helt ny plan. Man fandt, at de forslag, som havnearbeidskommissionen havde opstillet, var mindre heldige. Den planlagte mudring kunde ikke udføres til den nødvendige dybde, fordi fjeldet laa høiere i dagen end for- udsat. En havn i Vikan vilde derfor blive et millionanlæg, om de nødvendige dybder skulde indrammes med moloer. Desuden var Vikanbugten, paa grund af den aabne beliggenhed og de smaa dybder udenfor, udsat for bræksjø. Derfor og for at til- fredsstille kravet om at faa havnen saa nær bebyggelsen som mulig, opgav man dette projekt og besluttede at lægge havnen paa vestsiden af Nakkespiren. At dække Trondhjemsbugten alene vilde imidlertid ikke give paa langt nær det fornødne areal, og man fandt det derfor nødvendigt at rykke endnu længer vest- over med dækningen. Udenfor fyret var den eneste forholdsvis store og rene plads, som havde saapas dybde, at fartøier, som om sommeren indtog last paa Andenes, kunde ligge der. Da man for konkurrancens skyld ansaa det ligesaa nødven- digt at skaffe havn for fartøier som for baade, blev en ny plan opgjort for dækning af havnen udenfor fyret ved en molo, som skulde have sit udgangspunkt udenfor fyret og gaa over nogle nordenfor liggende holmer og skjær mod Se)2holmen. Nogen aabning ved fyret var ikke egentlig paatænkt, fordi