Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/71

62 NORDLANDS AMT. dans. Den forfulgte smaafisk søger gjerne op i vandskorpen, og Seien iler efter med en saadan fart, at den hopper helt op af sjøen. Da kan havet paa lange strækninger staa i et skum, og den hoppende seistim kan i stille veir høres i lang afstand. Derom synger Petter Dass: - Du spralende Sei1 Se jeg nær havde glemt Din hoppende Springen og lystige Skjemt Udi mine Skrifter at teigne: Hvor smuk er din l)ans alt om Midsommer-s ’Hd, Naar Solen er skinnend’, og Veiret er blid! Et Menniskes Hje1-te maa kveigne. Hvor tidt har jeg funden dig sprungen her-om, i At Havet stod ganske i fraadende Skum, Alt om kring den tare-fuld Ska1lel Naar du haver Leg-en paa høieste fat, Du ved ei. før Gar11et er under dig sat, Saa ender din Glædskab med alle. Seien kaldes som ung mort, naar den bliver større, pale, og der skilles mellem smaapale og stor pale. Den største sei kaldes storsei, paa nogle steder ufs. Den forekommer i Nord- land og Finmarken i størst mængde i sommer- og høstmaane- derne og fiskes da. I sommermaanederne jager de tætte stimer ofte paa bestemte seigrunde. Den fiskes ogsaa senhøstes. Dens kjød er ikke saa velsmagende som torskens, men den er almin- delig føde i amtet. Smaapale, som er ganske fersk, er en vel- smagende fisk. Seiens gydetid er noget forskjellig, men synes i regelen at indtræffe i aarets første maaneder, undertiden allerede i januar. Gydepladsene synes at være havet omkring de ytre skjær- gaarde og de aabnere større fjorde i landets nordlige dele. Allerede i december begynder hist og her stimer af for- plantningsdygtige individer at søge ind under land. Disse indi- vider gyder endog tidligere end de større torskestimer, der først noget senere følger efter. Som den sædvanlige gydetid kan maaske ansees maanederne februar og marts, idet der endnu i februar jevnlig træffes indi- vider med fast rogn og melke. Paa forskjellige steder ved kysten er fundet yngel, for hvil- ken gydetiden neppe kan have indtruffet tidligere end i april eller mai. I sommermaanederne nærmer aarsyngelen sig i tætte stimer landet i den ytre skjærgaard, men stimerne kan ofte være ulige udviklede. Seien drager omkring i havet, idet den sædvanlig har sit tilhold i de mellemste og øvre vandlag i den ytre skjærgaard og de større fjorde. Dens næring er hovedsagelig overfladedyr, aate