Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/72

FISKER1ER. 68 eller de stimvis optrædende drivende krebs, eller bestaar af fiske eller andre svømmende sjødyr. Der fiskes dels ganske nær kysten i sunde med strøm, dels ude paa havet paa seiskallerne eller grunder paa 5-20 favne vand. Sei fiskes paa dorg, paa drag (hil) og seikrog, med synkenot og med garn om høsten. Til seigrundene har fiskerne bestemte med, og paa disse grunder er dybden forskjellig, ofte 5-15 favne. Inde i fjordene stænges Sei ofte med et eget slags kastnot, der er indrettet som en sildnot, men mere stormasket og derfor lettere. Anvendelse af synkenot ved seifisket beror paa den egen- skab hos seien, at den sætter til bunds, naar den bliver bange for noten, «notevar». Denne egenskab deler seien med de fiske, der overhovedet kan tages med glip, saaledes ungsei eller mort, hvitting og ogsaa torsk; ingen af de fiske, der har den egenskab at stikke tilbunds, naar de bliver bange, egner sig til at fiskes med posenot og omvendt: de fiske, der ikke sætter tilbunds, naar de bliver skræmt, synes ikke at egne sig for at fiskes med synke- not. Saaledes har man ved forsøg paa at fiske Sei med posenot ikke faaet en eneste Sei i noten, og omvendt vilde det sikkerlig være vanskeligt at faa makrel i en synkenot. Fiske, der egner sig til fangst med posenot, er sild, makrel og lodde; i synkenot kan tages sei, torsk og hvitting. Disse fiskenes egenskaber, om de sætter tilbunds eller ei, har stor betydning for de redskaber, der kan anvendes ved fangsten. Synkenoten bruges mest paa seiskallerne, hvor fisken oftest kan sees i vandfladen i store stimer. Den er et firkantet netred- skab 14 omfar pr. alen, forsynet med telner i kanterne, som hver er 20-25 favne lange, og i hvert hjørne er fæstet et taug. Til brugen af dette redskab fordres 4 baade med 2-3 mand hver, som, idet noten skal sættes, holder fast i hvert sit hjørne og strækker den fladt bortover sjøen, hvorefter den sæn- kes ned 8-l“2 favne og føres, ved hjælp af strøm eller ved roning hen under seistimet, som, naar det bliver skræmt, sætter ret ned i noten; denne hales hurtigst muligt op til overfladen og samles sammen i kanterne, indtil fisken bliver saa sammen- trængt inde i midten af noten, at den kan hukes ind i baaden med klepper. Ofte kan saa stor fangst gjøres i et kast, at alle 4 baade bliver- lastede og mere til; men ikke saa sjelden skræm- mes seien og kommer sig unda. Der bruges ogsaa fiskestænger med snøre, trøer, med hvilke man ror rundt i stimerne. Der bruges ogsaa dorg med fortom (streng) af messingtraad. Af andre redskaber, som bruges til seifiske, skal nævnes hil, et dybsagn med synke paa l-1îZ2 kg. og fortom af fint SI16l’e eller messingtraad, hvormed fiskes fra roende baad. Man