Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/728

V I 8 NORDLANDS AMT. Nordgrændsen for Sklinna station falder sammen med den oven- for angivne sydgrændse for Tromsø overlodsdistrikt. Under Vefsen lodsoldermandskab hører følgende stationer: Risøen station, Mosjøen station, Aasvær station og Trænen station. Bodø lodsoldermandskabs sydlige grændse er polaroirkelen: dets nordlige grændse er en linje, trukken fra Tjelodden til det vestligste punkt af Rotvær, derfra over Møisadlen, gjennem mid- ten af Børøsundet, over Klommingen og tilsjøs ret vest ud. Til Bodø lodsoldermandskab hører følgende stationer: Flein- vær station, Bodø station, Grøtø station, Ofoten station, Hen- ningsvær station, Røst station og Stokmarknes station. Andenes lod.coldermandskab ligger nordenfor Bodø lodsolder- n1andskab og skilles fra Tromsø lodsoldermandskab ved en linje midt over Andsfjorden, Risøsund og Sortlandssund indtil grænd- sen for Bodø lodsoldermandskab. P08t. Det ældste postvæsen i Norge er fra 17de januar l647, da det som et privilegium blev overdraget generalauditøren idet søndenfjeldske Norge. Der var ikke synderlig orden i postvæsenet i de første aar. Den 9de august 165O udkom under kong Fredrik III den første kjendte postforordning for Norge, idet der blev beskikket « postbønder». Nogen postforbindelse med det øvrige land havde Nordland ikke før i 1663. Breve sendtes ved leilighed, hvad der vedblev at være skik langt ned i tiden. Før l663 gik posten kun til Trondhjem. Det første forslag til postgang i det nordlige Norge helt til Finmarken blev fremsat af lensherren, senere amtmanden Preben von Ahnen, og der kom den 20de marts 1663 en kongelig for- ordning om posten. Det var meningen, at udgifterne skulde for- deles paa bønder og strandsiddere. Efter denne forordning skulde der holdes 6 eller 9 karle ved Bodø gaard, hvor amtmanden boede. Nogle af disse skulde befordre posten til Ervik hovedgaard i Trondenes i Senjen, og 3 andre skulde føre den videre til Finmarken. Endel af karlene skulde føre posten sydover til Dønnes eller Nesne, hvor de af- lostes af 3 andre, som skulde fortsætte gjennem Namdalen og Trondhjems len. . Det antoges, at befolkningen vilde yde bidrag til dette, de formuende l pund fisk, de mindre formuende l8 mærker o. s. v., saa at kronen ingen bekostning skulde faa. Folk har neppe villet betale for posten, thi statholder UlriCh Fredrik Gyldenlø1;e lod i 1665 amtmanden i Trondhjem antage bonder, som skulde føre den nordlandske post for en aarlig be- taling pr. mi1.