Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/736

Denne siden er ikke korrekturlest


726 NORDLANDS AMT. net for det hele land burde søges tilveiebragt i den kortest mulige tid. Storthinget sluttede sig hertil og bevilgede i 1857 til nye anlæg 1108 888 kr., nemlig til kystlinjens forlængelse til Bergen og fordobling af ledningen Fredrikshald-Mandal, en linje fra Kristiania over Dovre til Trondhjem med sidelinje fra Dombaas til Romsdalsbyerne og en indlandslinje fra Lillehammer over Valdres og Lærdal til Bergen, foruden en række mindre anlæg. I 1859 var alle disse linjer færdige. Storthingeti 1860 bevilgede til lokale anlæg i fiskedistrikterne Lofoten og Kinn. I 1861 begyndte særskilt betjening for jiskestationeme(«fiske- telegrafister»). I 1863 bevilgedes til en linje Aalesund-Batalden samt en forlængelse af Trondhjemslinjen til Namsos med side- linje fra Levanger til rigsgrændsen ved Meraker. ’ I 1861 begyndte meteorologiske telegrammer at befordres. I 1865 bevilgedes indtil 1 120 00O kr. til kystlinjens forlæn- gelse fra Bergen til Florø, nordlinjens fortsættelse fra Namsos til Lofoten og videre til Tromsø samt en ny traad fra Østlandet til Egersund. Det følgende aar, 1867, bragte Norge en ny for- bindelse med udlandet gjennem sjøkablen Arendal-Hirtshals, Jylland. Samme aar naaede Nordlandsanlægget frem til Bodø og i 1868 til Lofoten. I 1868 bevilgedes midlerne til fuldførelse af anlægget Lofoten--Tromsø og denne linjes forlængelse til Hammerfest, Vadsø og Vardø. I 1870 var det store Finmarks- anlæg færdigt, idet stationen Vardø aabnedes den 7de november. Hermed var det norske telegrafnets grundlæggelse fuldendt idet det foreløbige maal var naaet: linjerne strakte sig fra Fre- drikshald og Lindesnes i syd, til Stavanger, Bergen og Roms- dalsbyerne i vest og til Hammerfest og Vardø i nord; man stod ved rigets yderste grændse ved Ishavet. Linjernes længde ud- gjorde nu 5832 km. med 8464 km. traad, hvoraf 261 km. sjø- kabel. Stationernes antal var ialt 96 med 175 apparater. I det foregaaende aar, 1869, havde Norge allerede faaet sin anden kabelforbindelse med udlandet ved kabelen mellem Egersund og Peterhead i Skotland. Fra dette tidspunkt af indtager England den første plads i Norges internationaIe telegrafkorrespondance, medens det tidligere var Sverige. Fra 1870 kompletteredes de ældre linjer. En tredje mellem- rigsforbindelse med Sverige over Kongsvinger anlagdes 1872. I l873 anlagdes linjen fra Kjeø til Vesteraalen. I 1875 henlag- des forgreningsstationen i Kjeø til den nyoprettede station i Lø- (lingen, som fra den tid af har været knudepunktet for linjerne mellem den nordligste del af Nordlands amt, Tromsø og Finmar- kens amter og det sydlige Norge. I 1876 udførtes flere betyde- lige anlæg i Finmarken, som bragte de vigtigste Fiskevær i for- bindelse med hovedlinjen, der gik inde i landet temmelig langt