Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/74

Denne siden er ikke korrekturlest


F1sHER1ER. 65 en død Ørnn siddendis paa sin Bag, som med sine Klør haffde slagedt sig i Fischen, der han haffde verret oppe i Vandet, fordj Hueiden oc Rochen ligger stundom offuenpaa Vandet oc flyder i hed Soelschind.» Yngelen af kveiten er i stort antal fundet i Danmarksstrædet vest for Island paa dybt vand udenfor de store kveitebanker, hvor amerikanske og engelske fiskere driver flskeri. - Ogsaa aalens yngel findes svævende i vandet over store havdybder (over tusen favne) mellem Island og Færøerne, er en 3 tommer lang, glasklar skabning, som er sammentrykt som et bændelbaand og saaledes ganske ulig de voksne aal. Aalens forplantning og udvikling har været lidet kjendt. Baade kveiten og aa1en yngler paa store havdybder fjernt fra kysterne. En fuldt udvokset kveite kan blive op til 3 alen lang. Op- skaaret kan den fylde l tønde, undertiden ha1vanden, ja der skal være fanget kveiter, som har fyldt 21Z2 tønde. Vægten er, naar smaa kveiter ikke regnes med, fra 18 til 2O0 kg. Til ferskfiskbolaget i Trondhjem kom fra Vesteraalen i 1906 en kveite, som veiede 226 kg. Petter Dass priSer kveiten: Du smukkeste Kveite, du Dronning i Vand! H-vor flad er din Bolig paa dybeste Sand, Hvor-paa du fremskri(ler saa sagte! Du farer spagfærdig paa Grunden omkring Og hviler, naar andre de kjører i Ring, Det kan vore l“’isker’ vel agte. Hvor findes din Lige blandt svemmende Kræ? Din Ryg er som Ravnen og Bugen som Sne, Ja hvider’ end Skjæl oppaa SandenI Og vilde man salte din eneste Krop, Du fylder et pakkede Tønde-Rum op, En Tøndel ja stundum halvanden. - I det l6de aarhundrede omtales Marsho1men, nu Hovden i Vesteraalen, som et sted, hvor kveitefisket aarlig har været dre- vet, ofte med godt udbytte. For Andenes i Vesteraalen blev der før i tiden fisket saa mange kveiter, at fiskerne undertiden maatte kaste dem overbord, da de ikke kunde føre dem i land. Kveiten fanges med forskjellige slags redskaber, paa haand- snere, gangvad, ved harpunering og paa stangvad. Paa haand- snere eller dybsagn bruges en stor kveiteangel, og snø1-et er st-ærkt. Naar fisken bider paa, gjælder det at hale ind og at give efter i rette tid. Ved snart at hale ind, snart at lade den løbe, bliver fisken udmattet og hives tilslut op i vandskorpen. En af mændene i baaden hugger da en stor klep, en jern- krog, fæstet til et træskaft, ind i fisken. Før kveiten tages ind i 5 - Nordlands amt II