Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/75

Denne siden er ikke korrekturlest


66 NORDLANDS AMT. baaden, gives den store fisk nogle forsvarlige slag i hovedet med en klep. Efter slaatonnen er der en hel del, helst ældre folk, som driver kveitefangst med gang1)ad. Gangvadet er konstrueret som en almindelig linebolk, bare af taug, og forsynet er betydelig tykkere og anglerne større og stærkere. Til agn bruges fersk smaasei, hyse eller rognkjeks. Gangvadet sættes ude i fjor- den paa grunde, hvor kveiten pleier at holde sig. Gangvadet staar i sjøen 1 til 2 døgn, og fiskeren bruger imidlertid sit dybs- agn efter uer eller fisker storsei. Meget af den kveite, som før fangedes om efteraaret i Helgeland, saltedes og førtes i storbaade til Mælen marked i 0verhalden. Det kan træffe, at man paa to mand har faaet op til 3O tønder kveite. 1O--14 tønder er det almindelige. Sfang1;ad er paa de fleste steder gaaet af brug; det er en kort stang; til hver ende af denne er fæstet en snor med en kveiteangel og midt paa stangen er et langt taug, den saakaldte ile, til hvis nederste ende er fastgjort en tung sten, ilestenen, medens den øverste fæstedes til et trædubbel, som holdt den oppe i vandskorpen. En stor fisk kunde flytte ifiskeredskabet et godt stykke. Adskillig kveite fanges med et redskab, som kaldes skutull. Skutullen er en flere meter lang stør med en til den nedre ende skjæftet jernspids med agnor paa, en slags primitiv harpun. Man søger ind i grunde sund, helst hvor der er sand paa bunden. Man ror sagte, kiger, om man skal faa se kveiten paa sanden. Man lemper sagte skutullen ned gjennem vandet, til Spidsen af skutullen er omtrent 1 fod over kveiten; da drives den med kraft ned i fisken, som hales ind efter et til jernspidse11 fæstet taug. Er kveiten stor, ror man paa land og haler fangen op i fjæren, hvor den stikkes. Den kveite, som fiskes i været og med skutull før slaat- onnen, forbruges mest i bygden, idet man til o1men gjerne vil have Vi-l tønde. Adskilligt hænges ogsaa til tørkveite, der paa Tilrums- og Bjørnsmarkedet forhandles i smaa portioner. “ Kveite pakkes nu i fersk tilstand i is og finder god afsæt- ning paa udenlandske markeder. Denne slags tilvirkningsmaade har en fremtid, naar transporten bliver hurtigere og billigere. Der foregaar en forholdsvis betydelig afsætning af kveite til russerne, som kommer med sine fartøier og kjøber kveiten i den saakaldte makketid, saavelsom den, som er 1isket tidligere paa aaret Denne bliver opskaaret delvis og saa saltet i store binger paa pakhuse11e, hvorfra den saa senere besørgeS ombord i rus- sernes fartøier, eller ogsaa sælges den direkte til russeskip- peren og saltes i hans skib, som ved sommerens Slutning seiler hjem.