Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/772

762 NORDLANDS AMT. Den samlede formue i de anførte aar er øget noksaa meget, men 1aanegjælden har ogsaa holdt nogenlunde skridt med stig- ningen. Sk0IOVæSe11c Den ugjennemførlige skolelov af 1739, hvor- efter alle børn skulde søge offentlig skole, gjaldt ogsaa Nordland, men da denne lov maatte ophæves i 1741, overdroges det hvert præstegjæld at ordne sit skolevæsen paa bedste maade Konfir- mationstvangen, der blev indført i l736, har vel bidraget til, at folk har lært noget. Imidlertid har det vel ikke været rart med Skolevæsenet i Nordland i det l8de aarhundrede. Biskop Nannestad har i en almanak for 1750 gjort nogle notiser om, hvorvidt børnene var vel underviste eller ikke. Den- gang var der faa bøger, og at bønderne paa den tid kunde læse, var vistnok en undtagelse. Fra Gladstad i Vega heder det l75O, at «der var en god forsamling af unge, slet underviste, megen klagemaal». Ei heller i Vej39en stod det bra til. Fra Vaagan, hvor Sigvard Kildal var præst, heder det: «Der vare mange af begge sognene vel underviste.» Fra Buksnes heder det, at en stor mængde ungdom var ikke ilde undervist. I Borge var mange unge forsvarlig under- viste. I Flaksta(l var et «godt tal nogeuledes underviste». Fra V(erø heder det: «Der vare nogle unge, faa fra Røst, vel under- viste.» I Gildeskaal var de nogenlunde underviste. Colban har i sin «Beskrivelse af Lofoten og Vesteraalen» berettet lidt om Skolevæsenet i slutningen af det l8de og be- gyndelsen af det 19de aarhundrede. I slutningen af det l8de aarhundrede lærte vistnok en del af skoleungdommen iNord- lands amt at læse. Colban beretter, at præsten Sigvard Kildal i sin lange embedstid, 1740-71, var ivrig for ungdommens undervisnir1g; han «gjorde læsning almindelig, som forhen var meget forsømt». Colban, som skrev i 1814, beretter videre, at der i Vaagan var et skolehus et kort stykke fra præstegaarden, og skolehol- deren, der tillige var kirkesanger, modtog til alle aarets tider de børn, som havde leilighed til at opholde sig nogen tid ved skolen, til undervisning. Paa Gimsø var der en skoleholder, som tillige var kirkesanger, og som selv holdt en skole for de børn, som indfandt sig til undervisning. Men det var nok de færreste, som overhovedet kunde komme til skolen i den vanskelige tid 1807-14, thi det er «at befrygte, at den tilvoksende ungdom, som af mangel paa kost og klæder ikke kan søge skolen, vil lægge uovervindelig hindring for det godes fremgang». Fra Borge