Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/773

KOMMUNAL I-IUSHOLDNlNG. 7ö3 heder det, at det omgaaende skoleholderi har afskaffet sig selv, da enhver formedelst fattigdom undslaar sig for at modtage skoleholderen i sit hus. En stor del af ungdommen voksede op i vankundighed. I 1805 var der i Borge med Colban en kar paa 2O-8O aar, som ikke var konfirmeret. - I Bø præstegjeld i Vesteraalen blev det første skolehus i provstiet bygget i Colbans tid i 1795, og en skole indrettet, hvilken blev søgt af børn baade fra hovedsognet og annekset Ma1nes. I Dverberg skulde den gamle præstegaard paa Andenes anvendes til skolehus, men den forfaldt, og der holdtes omgangs- skole. Det heder, at i bøndernes huse «kunde ikke skoleorden iagttages, børnene adspredes ved sysler i huset, og paa en ordentlig skole lærtes mere paa en uge end hjemme i en maaned; leilighed kunde paa skolen gives til skrivning og for- standsøvelser. Vistnok har forældrene paa de steder, hvor der ikke var skole, ofte undervist sine børn selv, saa godt de har kunnet; thi Colban beretter fra BuksWnes, at skolen ikke var kommet iorden, og det omgaaen(le skoleholderi var helt ophørt, og saa tilføier han: CI-Iver der er et ordentligt skolevæsen, bekym1-er forældrene sig lidet om sine børns undervisning og lader samme bero paa skolen. Fattes derimod denne, og forældrene selv ikke er vankun(lige, forsømmer de sjelden sine børn, som altid vin- der mest med daglig øvelse, uden hvilken dog den bedste skole- undervisning bliver frugtesløs.» Paa V(erø og Røst var der en skoleholder i hvert sogn, som til bestemte tider samlede ungdommen til undervisning. I krigsaarene l807-14 synes al undervisning at være standset i mange sogn, fordi man ikke havde raad til at have skoleholderen i huset, og mangel paa kost og klæder har vel været til hinder for al undervisning. HelfZen beretter, at da han blev sognepræst i Ranen i aaret l8l5, fandtes der intet skolevæsen hverken for bøndernes eller finnernes børn. Undervisning3n skede i den første halvdel af det 19de aarhundrede ved de skolemestere, som flyttede fra gaard til gaard, og de var selv ikke altid videre vel underviste. Til ud- dannelse af lærere begyndte i 1826 seminaret paa Hav-stad i Tron(lenes undervisningen med 2 elever; efter l836 steg antallet til imellem l3 og 2O elever. I 1848 flyttede seminaret til Tromsø, og i 1860 forøgedes elevanta1let til 48. Det var først efter skoleloven af 16de mai 186O, at det blev almindeligt, at folk kunde skrive. Endnu imellem 1860 og 1870 var det meget hyppigt, at folk skrev under med «paaholden pen», som det hed, det vil sige, de kunde ikke skrive sit eget navn