Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/781

KOMMUNAL I-IUSHOLDNING. 77I told», som erlagdes med 1 fisk af hvert x11;a1, ac1 mc(11;cgcs î tiende. Skikken havde hævd over hele Nordland i det 17de og l8de aarhundrede. Vargtolden anvendtes til drikkevarer, som det heder hos Petter Dass.- Om Korsmis er Tiden, da Tien(len skal Anammes; ni Fisk af hvert Hundrede-’1’al, Den tiende falder i Kanden; Saa drikkes omkring og saa gjøres lier Rus, Her sjunges og holdes et underligt Hus, Og nogle betaler med Panden. Varg-Tolden forvolder saa mangt et godt Lav, Et Parti gaar dansend’, Part grædend’ deraf ; Hvad kan ikke Bacchus u(lrettelɔ “ Korsmesse er 3dje mai, eller dengang, da der regnedes efter gammel stil, noget senere. En anden afgift, der tidligere betaltes til præsten i bygden, var den saakaldte cfjærefisk» eller fjerdefisk, der ydedes med to torsk, «en spærre», af hver fremmed fisker og erlagdes i de fleste større fiskevær i Nordland. Denne afgift afskaffedes i flere af Nordlands præstegjeld i midten af det l9de aarhundrede og skulde ophøre i alle ved ledighed i embederne (lovWaf 13de april l848). Fisketienden var en tung skat. Alene i Vaagan i Lofoten tilvirkedes først i det l9de aarhundrede 15O OOO vog rundfisk, og tienden var 15000 vog, deraf var 5000 kongetiende, der for det meste eiedes af private eller legater, især af de Angellske Stiftelser i Trondhjem. Fiskere fra fremmede bygder betalte Ve af al tiende til Vaagans præst og Ve til Vaagan kirke, der aar- lig havde en indtægt af ca. 2000 vog rundfisk, der lavt anslaaet udgjorde en sum af 5-6 OOO kr. Vaagan kirke var ogsaa den rigeste kirke i Nordland og havde en forholdsvis stor indtægt. Tiende betaltes af tørret og saltet fisk, ikke af rogn eller lever. Af hjemmefiske til husbehov betaltes ikke tiende. Af- giften blev indkrævet i alle landets kystdistrikter og tilfaldt kongen, præsten og kirken. Naar fisket var sluttet, blev al hjeldhængt fisk tællet og resultatet indskaaret i det saakaldte «skaarkjævle», en tynd ten af træ, hvori der for hver tyvende fisk gjordes et lidet og for hvert stort hundrede (l20) et stort indsnit. Ved fiskernes reise blev skaarkjævlet givet til væreieren, der gav tiendemanden op- lysning om, hvor stor lot hver baad havde faaet, og saa blev tienden beregnet og afgivet til den lovlige eier. Statens andel, den saakaldte kongetiende, var ofte bortforpagtet paa et eller flerc aar eller ogsaa solgt engang for alle efter en bestemt takst. Hvad der tilkom præst og kirke i fiskerens hjembygd blev taget