Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/782

Denne siden er ikke korrekturlest


772 NORDLANDS AMT. med til disse, naar fisken toges ned af hjelden og hentedes hjem, efterat den var tilstrækkelig tør. Hvad der tilkom tiende- tager i det sogn, hvor fiSket foregik, blev bragt til eierne eller indlagt i den saakaldte tiendebod. Tiendeydelsen medførte mange misligheder baade for mod- tager og yder. Beskatningsmaaden tyngede paa fiskeren. Lov- givningen valgte den udvei at indskrænke afgiften og lade den opkræve paa udskibningsstederne og ikke hos fiskeren (lov af 20de september 1845). Fisketienden til stat og geistlighed var afskaffet fra begyndelsen af aaret 1849, medens den kirkerne til- kommende andel ligeledes skulde være ophævet fra begyndelsen af 1852 (lov af 5te august 1848). For at holde kirker og geist- lighed skadesløs oprettedes det saakaldte tiendefond; af hver vog fisk samt af andre fiskeprodukter, som udførtes til udlandet, er- lagdes en tiendeafgift, meget mindre end den tidligere fiske- tiende. Loven modtoges med stor tilfredshed. Da fondet havde naaet en størrelse af ca. 4 millioner kr., blev afgiften ophævet (lov af 4de mai l872). Til geistlige embeder blev der af fiske- tiendefondet udredet en aarlig godtgjørelse, der skulde svare til Zz‘s af den aarlige indtægt af fisketienden. Kirken-nes andel af tienden blev ligeledes erlagt af det oprettede fond. Ved kgl. resolution af 17de mai 1848 blev der fastsat en bestemt aarlig godtgjørelse for 97 geistlige embeder som erstatning for den op- hævede fisketiende.. Ved flere embeders senere deling er ogsaa erstatningssummen delt. St1ø1-relsen af tilstaaede tiendegodt- gjørelse var meget forskjellig. For Vaagan kirke i Lofoten sattes den til 168O0 kr. (foruden tillæg). Det samlede beløb ud- gjorde noget over 5000O kr., medens de Angellske stiftelsers andel i den nordlandske kongetiende indløstes med en million kr. (kgl. resolution af 17(le august 1848). Istedenfor afgiften til fisketiendefondet, der blev ophævet, erlægges ifølge lov af 24de mai l873 en afgift til havnefondet for at forbedre havne, opsætte mærker og fæstigheder i fiskeri- distrikterne. Der fandt ingen tvungen forsørgelse af de fattige sted i ældre tid før 1845. Der i11dsamledes penge i fattigbøsser, og midlerne uddeltes. Ved lægd forsørgedes oftest de fattige. De fattiges forsørgelse skede foruden ved lægd ogsaa ved naturalydelser og ved tilhjælp af «publike midler hørende til fattige». Kristian V’s norske lov (1687) indeholder i 2den bogs l9de kapitel (0m Hospitaler og Fattige» bestemmelser om de fattiges forsørgelse i hospitaler og siger i 2-l9-l6 følgende: «Paa Landet skulle Kirkens Patroner, hvor de ere, eller Kirkeværgerne med Sognepræste11 uddele til de Fattige i Sognet,