Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/788

Denne siden er ikke korrekturlest


778 NORDLANDS AMT. samt af lofotfiskere, 1 for hvert af de herreder, hvorfra der har roet mindst 10 baade. Disse lofotfiskere vælges i hjembygderne hvert 3dje aar. Stemmeberettiget ved valg er ethvert medlem af selvhjælpskassen. Lofotfiskernes selvhjælpskasse kan udvides til strækninger udenfor opsynsdistriktet, naar opsyn er etableret. Statuterne er stadfæstet ved kgl. resl. af 14de marts 1892. Grundfondets kapital udgjorde 3lte december 1896 kr. 15708.46 og reservefondets kapital kr. 4572.39. , Forhistorie. I Nordlands amt er der fund fra alle de aldere, hvori man har delt det tidsrum, som ligger mellem landets første be- byggelse og den historiske tid; der er fra amtet fund fra sten- alderen, fra broncealderen, den ældre jernalder og den yngre jernalder, hvilken sidste alder gaar over i og delvis falder sam- men med den tid, som kaldes vikingetiden, og som for en del tilhører historien. Pag. 779 meddeles en tabel over oldfnnd i Nordlands amt efter O. Ryghs fortegnelse og senere undersøgelser til 1904. Om der end er fund fra alle de nævnte tidsaldere, saa er det dermed ikke straks paa forhaand givet, at denne landsdel har været beboet eller bebygget helt fra stenalderen. Tallene viser, hvad der ogsaa stemmer med de historiske overleveringer og med bebygningen nutildags, at det har været øerne og kysterne, som var tættest bebygget i forhistoriske tider. Store dele af dalførerne, som gaar op fra fjordene. er nyryd- ninger. Det heder vistnok, at først i begyndelsen af l8de aarhun- drede fik nuværende Hatfjelddalen præstegjeld sin første, faste beboer, og størstedelen af Vefsen, Hatfjelddalen, Hemnes, Mo, Beieren, Saltdalen o.s.v. er at kalde næsten en nyrydning. Imidlertid har der vistnok været nogen bebygning helt oppe ved Røssvatn i den yngre jernalder, skjønt de fund, som viser dette, ikke er optagne i tabellen, og Hatfjelddalens forhistoriske levninger er ikke særlig undersøgte. . Rundt Røssvatn er der imidlertid levninger efter mange grav- hauge, saaledes paa Skogholmen, Glasneset, HjerWeldneset samt mel- lem gaardene Gruben og Krutaaen. Disse grave blev ndgravne og revet af fattige rydningsmænd i sidste halvdel af l8de aarhundrede.