Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/794

Denne siden er ikke korrekturlest


784 NoR1)1.AN1)s AMT. aarene, men det er først omkring-1897, at der er blevet talt noget om dem udenfor bygden. De allerfleste af disse tegninger forestiller rensdyr; tegnin- gerne er tildels temmelig store; der er rensdyr paa et par me- ters længde. Saa er der en større tegning, som forestiller en elg; videre er der omridsene af en bjørn og endelig af en fisk, vistnok en kveite. 1)et andet sted, hvor helleristninger forekommer, er i Ham- merø i Sag-fjorden. I Sagfjorden, inderst inde ved elven, som kommer fra Nedre- vatn, er der helleristninger; det er to rensdyr. Helleristningerne er hugget i et langt flaug paa vestre side af elven, i en afstand af ca. 400 meter fra sjøen; høiden af Nedrevatn er 4O meter over havet. Fra Nedrevatn kommer en elv, som først flyder noksaa stridt og saa danner Stemmefossen, som er et par hun- drede meter lang og 25 meter høi. Stedet, hvor helleristnin- gerne staar, er utilgjængeligt som sommeren (kaptein C. Bruun). Paa gaarden SZ(?lffO)’(I i Herjangen i Ankenes herred forekom- mer helleristninger, som er de nordligste helleristninger, som overhovedet kjendes. De er først paaviste af rektor ǫ1;“igstad. Nogle helleristninger er der ca. 5O meter østnordøst for laa- ven paa Sletjord og omtrent 25O meter fra havet i en høide af 2O m. o. h. Helleristningerne her forestiller en ren; den bedste helleristning er udmineret og opbevares i universitetets for- historiske samling. Desuden er her et par andre figurer, og en helleristning af et større dyr. Bergarten er glimmerskifer med en nogenlunde jevn over- flade; paa glimmeskiferen var der friktionsstriber med retning mod vestsydvest. Ca. 25O meter østnordøst for de forrige og ca. 300 meter nordnordvest for Indrec:ik forekommer 3 helleristninger; de fore- stiller vistnok alle tre rensdyr, skjønt kun et af dem er helt vellykket og kjendeligt. Bergarten her er ogsaa nærmest en glimmerskifer. Det er høist sandsynligt, at der ved en indgaaende detaljeret under- søgelse maatte kunne findes flere helleristninger i denne egn. Paa alle disse steder er rensdyrene forherskende i tegningerne, medens skibsflgurer, som er almindelig i det sydlige Norge, fore- kommer ikke. Medens de øvrige oldfund i Nordland alle er talrigst ude ved kysten, ligger disse helleristninger inde i bunden af dybe fjorde. Det er ikke givet, at disse helleristninger er af samme alder, som helleristninger i det sydlige Norge, hvilke henføres til broncealderen. Maaske danner disse verdens nordligste helle-