Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/797

FORHlSTORlE. 787 antallet af dem angivet. Ofte heder det et par gravhauge, flere gravhauge, mange gravhauge; regner man «et par» for to, «flere» for tre og «mange» for seks gravhauge, saa regner man neppe for høit, og det bliver skjønsmæssig ca. 450O gravhauge, hauge og røser, som er nævnt fra Nordlands amt. De fleste af disse tilhører den yngre jernalder, mange den ældre. Hvis gravhaugenes antal fra de to jernaldre staar i forhold til hverandre som antallet af kjendte fund eller som 132 til 442 (se tabellen pag. 779), saa skulde antallet af gravhauge fra den ældre jernalder være ca. 1000 og fra den yngre jernalder 8500. Den ældre jernalder omfatter, antager man, et meget læn- gere tidsrum end den yngre jernalder, denne sidste antages at 0mfatte tiden fra 8OO til l 05O. Da gravene er meget færre fra den ældre jernalder efter fun- dene at dømme, saa synes heraf at maatte s1uttes i sin alminde- lighed, at Nordland var flere gange tættere befolket i den yngre jernalder end i den ældre, en slutning, som i og for sig synes rimelig. - Over fogderierne er gravhaugene fordelt omtrent saaledes, at 85O ligger i Søndre Helgeland, 5OO i Nordre Helgeland, 85O i Salten og 220O i Lofoten og Vesteraalen En systematisk tæl- ling vil naturligvis give andre tal og vistnok en anden forde- ling, idet Helgeland ikke er saa nøiagtig undersøgt, men tallene giver et begreb om, at bebygningen har været forholdsvis tæt, da saa mange gravhauge er opbevarede, og det var vel mest ud- mærkede eller nogenlunde velstaaende folk, som fik en hæderlig begravelse i en haug. i Gravhaugenes fordeling paa de enkelte herreder er mærkelig. Fra nogle herreder, som Hadsel, Bø, Øksnes og Dverberg, alle i Vesteraalen, er der kjendt mere end 300-gravhauge i hvert her- red. Fra Bodin, Steigen med Ledingen, Hammerø og Lødingen er kjendt over 1OO i hvert herred, ligesaa i Dennes og Melø samt i Bindalen, Brønnø med Vik, Tjøtta, Alstahaug og Herø over 1OO i hvert herred. Andre herreder som Vefsen, Hatfjeld- dalen, Mo, Beieren, Fauske, Sørfolden, Tysfjorden, Ankenes og Evenes optræder kun med nogle faa grauhauge, eller man kjen- der kun nogle faa fra hvert herred. Denne gravhaugenes udbredelse viser, at befolkningen i Nordland i begge jernaldre har boet fortrinsvis ude ved kysten; fjordene og indlandsbygderne har været svagt befolket. Fort- satte undersøgelser vil vistnok forandre i nogen grad forholds- tallene, men den store regel maa siges at være sikker nok; de allerfleste folk har boet ved kysten, og fiskeriet har været hoved- næringsvei, som man paa forhaand ogsaa kunde vente.