Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/80

- F1s1(EmEB.- 7W1 Hysen (gadus æglejinus), paa Østlandet kaldt koHe, danskernes kuller, er en graadig bundfisk. Den gyder i Lofoten, efter Sars samtidig med skreien, og den gydte rogn flyder som skreiens. Den holder mest til paa 20 til 50 favnes dybde og mere og fiskes paa line og snøre. Den er meget ustadig paa sine fiskepladseog gaar ofte is stimer. e “ Den er en frugtbar fisk, i hvilken rognkornene kan løbe -op til et par millioner. ’ Hysen har hvidt kjød; den er i fersk tilstand ikke saa yndet som torsken, men ansees i røget tilstand for velsma- gende.ê Enkelte fjorde, som MorjÍjord i Østvaagø i Hadsel herred, er særlig rige paa hyse. Hysefiskere helt fra Melbu søger hid. Hysen tørres rund til hysetitling, det er sje1den, at den rod- skjæres. I Petter Dass’s tid synes hyse ikke at være tilvirket til tør- fisk. Om hysen synger han: Men hvad du fortærer, saa est du dog tør; Der tarves dit Kjød et umaadelig-t S1nør, Saafremt det Skal hellers behage Frisk kan man dig æde; men aldrig er hørt, At tørrede Hyser til Marked er ført, Du saltes og aldrig med Lage. Ue17isket. Uer eller rødjisk (sebastes norvegiC“z1s) er gjenstand for et ikke ubetyde1igt fiskeri. Den holder til paa store dybder, fra 6O--150 favne og mere, og fiskes med snøre, undertiden med line, snik og i senere tid med garn. Den synes undertiden at gaa i stimer. - Uer-en føder levende unger, og dens yngletid falder om vaaren. Rognkornenes antal naar opimod 2OO O0O. Uerens kjød er hvidt og velsmagende; den er et almindeligt næringsmidde1 i amtet, saavel fersk som saltet, og det er en søgt vare. Uer af en ganske ualmindelig størrelse fiskes ved Andenes. 48 uer paa Andenes veiede med hoved, men uden indvolde 300 kg., hvad der giver 6.2 kg. pr. uer. De solgtes før paa Andenes for 5 øre pr. kg., nu er de dyrere. Skjærvær-ueren, der fiskes omkring været Skjærvær i Vega, er fed og efterspurgt. Paa Tilrums- og Bjørnsmarkederne kjøbte trondhjemmerne og namsosingerne dem til høie priser. Det siges, at uer-en baade nordenfor og søndenfor er magrere. De, som ligger efter ueren, bruger i senere tid et redsl(ab, som kaldes ø(snik». Paa et dybsagn kan der være 60-9O angler opefter, knyttede til snøret med alenlange forsyner. Sniken er som et træ med mange grene og toppen nedad. Med et dubbel