Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/800

79O NoR1)1.AN1)s Arn-. Bautastenen omtales af Kraft som havende en ulæselig rune- skrift; 8 alen høi. - De faa skrifttegn, som findes paa den, er ikke runer, men latinske bogstaver. Paa en holme, kaldet Hagbardsholmen, nedenfor gaarden i kanten af en delvis udgravet rundhaug staar en bautasten af l.5O m. høide, 4O cm. bred, men smalere mod toppen. Flere oldfund baade fra ældre og yngre jernalder er gjort paa gaarden. Runer. Fra Nordland kjendes kun én runeindskrift. Denne indskrift findes paa en sten, som før har staaet paa Kleivan under gaarden Sande i Gimsø i Lofoten, Stenen er nu i Bergens mu- seum. Det er den nordligste runesten, som hidtil sikkert er kjendt i Norge. Runestenen omtales første gang af E. A. Colban, sognepræst til Vaagan, i et brev af 19de september 181O, og det heder hei-: «Ved Annexet Gimsøen findes paa den almindelige Vei fra Søen til Kirken, hvor den forhen stod, thi nu er denne og flyt- tet for 12 Aar siden, og af nye opbygget - 2 aflange Granit- steene omtrent 3 Al. lange, og tilhugne i Firkant - den ene staar opreisty, og den anden ligger paa den anden Side af Veien, begroot med Moss. Paa den opreiste Steen sees intet Tegn til Bogstaver, men paa den liggende staar paa den ene Side Ciffre.» Nær det sted, hvor stenen stod, har der været en haug, hvori der omkring 1854 fandtes en urne. Paa sletten her er der gravhauge, hvoraf flere er udgravne og jevnede. Der er fun- det et sværd og flere jernstykker samt beu. En af haugene var en «dansarhaug». Stenen stod omtrent midt imellem kirkens gamle og nuværende plads. Stenen kom i 1868 til Bergens museum, og den er nu reist i haven ved museet. Gimsøstenen bestaar af hornblendegneis og er en svær fir- kantet blok, med aftagende bredde og tykkelse opad. Den er 1.7O m. lang, 4O cm. bred ved indskriftens begyndelse, 22 cm. ved dens slutning, 53--27 cm. tyk. Indskriften er vanskelig at læse og tolke, dels er runerne utydelige, dels afviger, efter professor S. Bugge, skriftbrugen, ru- nernes former og betydning samt sprogformerne og udtryks- maaden i Gimsøindskriften fra andre norske indskrifter - baade fra den ældste kristne tid og fra den senere middelalder. Professor Bugge har forsøgt at læse Gimsøstenens indskrift, men det har ikke lykkes sikkert at angive, hvad der staar, saa tydningen maa het-1-agtes kun som et forsøg.