Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/803

Denne siden er ikke korrekturlest


FoBH1sTomE. 793 . Dette fund er ogsaa fra en mandsgrav og, som det lægte hug i hovedet antyder, vistnok graven for en mand, som har været i slagsmaal eller i ufred. Kvindegravene ha-r tildels andet indhold. Som eksempel paa en kvindeg1-av fra yngre jernalder kan nævnes fund fra Stokke i Lødingen herred. Her blev ved pløining fundet meget hensmul- drede menneskeben, en benkam, 2 ovale spænder, 2“vævskeer af hvalben, stykker af en krognøgel og nogle stifter af en linhekle m. m. Der er ogsaa fund, hvor folk har været begravet i baade. Baadfund fra yngre jernalder er der fra Aase i Dverberg. Her blev i en laughaug fundet rester af en baad 5-6 m. lang, spor af træværket, klinknagler i rader og kul næsten overalt ind- vendig i baaden. Desuden stykker af en lang benkam med ornamenterede sideskinner, ildstaal med haandtag af støbt bronce, forestillende to ryttere. ’ I en gravhaug ved Hov i Dønnes antages indsat et fartøi af størrelse som en nordfarjægt, sat paa auren understøttet af og dækket med sjøsand. Der fandtes et skelet, formodentlig mandligt, som antages at have havt sin plads i agterstavnen. I dets nær- hed var en jernskaal og ben af en hund. Et andet (kvindeligt?) skelet udenfor agterenden var understøttet af graasten i siddende stilling. Ved dets hoved var en skaalformet spænde, ved brystet en ligearmet spænde, ved ansigtet en saks, en ringbøile, en ring- naal af bronce. en «vævgrind» af ben, en vævske af ben, to jernbeslag, hvoraf det ene vinkelformet som til et skrin; en krumkniv med levninger af tøi og en jernskaal, to ovale spænder, et aflangt, firkantet forgyldt broncebeslag i keltisk stil, 2 snelde- hju1, 4 glasperler, stykke af et bryne, rester af en stegepande med skaft, to kranier og levninger af hundeskeletter. Gamle navne paa gaar-de, ser og þorde o.s.v. I de senere aar er det forsøgt at henføre vore urgamle navne til de forhistoriske tidsrum, særlig har dr. Andr. M. Hansen gjort mærkelige forsøg i denne retning, forsøg, hvilke synes at ville blive frugtbare. Grundlaget for disse undersøgelser danner professor O. Rygh.s* arbeider over norske gaardnavne og andre navne. Vore geografiske navne er af høist forskjellig alder, nogle er urgamle, andre er helt moderne. Der er urgamle usammensatte navne paa gaarde, øer, fjorde o.s.v., og der er sammensatte navne, hvor det sidste led i sammensætningen har været i brug fortrinsvis til visse tider. Saadanne sidste led i gaardnavnene, der har været gjen- stand for undersøgelse, er -vin, -heimr, -stadir, -land o.s.v. Naar enkelte af disse ord er brugt til navnedannelse til visse tider, saa skulde man af denne, som af en mynts præg, kunne slutte sig til alderen. Haand i haand med den sproglige undersøgelse maatte da