Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/804

Denne siden er ikke korrekturlest


794 NoH1)1.A1v1)s .mT. gaa en undersøgelse af oldfundenes forekomst i de bygder, hvor de forskjellige navnedannelser er hyppige. Disse undersøgelser er nye, og de er indviklede, og resul- taterne endnu usikre; de giver imidlertid eller vil visseligen give vigtige bidrag til vort lands forhistorie. “ Der er en række ældgamle gaardnavne, som er sammensatte med -vin, i’genitiv og i flertal -t“injar, hvis oprindelige betyd- ning er havnegang, eng. Det forekommer ogsaa usammensat som gaardnavn, nu i forskjellige former som Ven, Vinju, Vinje, Ve-nje, Vinjar, Vinjum, Venjum, Vinnan og Vinan. Af navne sammensatte med -vin er der i Norge henved lO0O, om de end i nutidens udtale har mange forskjellige former, saa- ledes BjørgmZn, Bergen, Løyken af leikr og -vin er blevet til Løken og Lekve, Dǫlin af dalr og -vin er blevet til Dæli. Dælin, Dolve, Dolva o.s.“v. Navnene paa -vin er ofte saa forvanskede, at kun hvor navnenes form kjendes fra middelalderen, kan navnet sikkert fortolkes. Gaardnavne som Tøn, Ygre, Helleve, Melve, Endeve paa Voss og gaarde som Finne, Sande-e og Løn i Vosse- stranden er alle sammensatte med -vin. Af de sammensatte gaardnavne sætter O. Rygh disse med -vin som de ældste, og han antager, at man allerede før vikingetidens begyndelse havde ophørt at danne navne med dette efterled. Ogsaa de med -heimr sammensatte navne regner han blandt de ældste, om brugen af dem end kan være fortsat lidt længere ned i tiden. I Norge ophørte man med at danne navne med -heimr eller var ved at ophøre dermed ved vikingetidens be- gyndelse De maa da vel være mindst saa gamle som det lange tidsrum, som arkæologerne kalder den ældre jernalder. Dr. .-1. Hansen har udtalt den mening, at de med -vin og -heimr sammensatte bostedsnavne hovedsagelig tilhører broncealderen, og at navnlig vin-navnene betegner den første bosættelse af det folk, der kom ind i landet, bringende med sig broncealderens kultur. Da der er faa navne af disse klasser i Nordland, skulde denne landsdel først have faaet sin nordiske befolkning efter broncealderens afslutning eller væsentlig senere end det øvrige land. I modsætning hertil mener K. Rygh, at der i stedsnavnene ikke kan findes nogen støtte for den mening, at Nordland har faaet nordisk befolkning i væsentlig senere tid end den sydlige del af landet. K. Rygh gjør opmærksom paa, at antallet af navne paa -vin og -heimr i dette amt ikke er saa rent forsvindende ringe. Af navne med -heimr kjendes vistnok kun 7, men de er temmelig fordelte over det hele landskab. Det er Grøttem, Mossem og Tilrem i Brønnø, Eidem paa Vega, det forsvundne Øxeimr i Steigen, Eggum i Borge og Solum i Hadsel. Det er et lidet antal, sammen-