Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/811

Denne siden er ikke korrekturlest


HIsToB1E. 801 Munchs meninger om indvandringen forandrede sig senere, idet han i første bind af cDet norske Folks Historie», 1852, an- ser det for rimeligt, at vore forfædre er komne fra det Hvide hav sjøveien til Haalogaland, og han omtaler ogsaa en indvandring søndenfra til Østlandet. s «Man maa formode,» siger han, «at vore forfædre, da de aller- først kom til Norge, enten tilsjøs drog Finmarkens mindre ind- bydende kyster forbi og først bosatte sig, hvor de paa kyst- farten fandt venligere omgivelser og mere lovende jordbund, eller at de, hvis de kom tillands opad lapmarkerne, har fulgt Torne- elven opefter og gjennem de forskjellige pas nordenfor Torneaa- træsket er trængt ned i Ofoten og gjennem Salangsdalen til egnene om Vaagsfjorden. Den første forklaringsmaade er imid- lertid den rimeligste. Thi kunde det end lade sig høre, at de første indvandringshobe kom overland, gjennem uveisomme skoge, nødes man dog ligefuldt til at antage, at de øvrige maa være komne tilsjøs langs kysten, og at enhver enkelt afdeling har været nødt til at drage sydefter forbi de kyststrækninger, den allerede fandt optagne af tidligere ankomue stammefæller. Det er saaledes ligefuldt nødvendigt at antage, at raumerne først satte fast fod i Raumsdalen, fordi de fandt Helgelands, Naum- dalens og Nordmøres kyster besatte; at hørderne nødsagedes til at drage Raumsdalen forbi, fordi den var optagen af raumerne, og endelig at rogerne ei kunde finde nogen plads at nedsætte sig paa, førend de var komne hørdernes kyster forbi. Derfor er der heller intet til hinder for at antage, at allerede Haalogalands første beboere straks drog Finmarken forbi og ankom tilsjøs.» Munch mener, at de rimeligvis kom fra egnene om Dvinafloden. Den her udviklede teori, der er betegnet som den Keyser- Munchske hypothese om indvandringen fra nord, er, som nævnt, nu helt opgivet. Imidlertid kan det have sin interesse at erindre om, at Videnskabsselskabet i Trondhjem gav Ivar Aasen det opdrag at undersøge, om oldtidslevninger og sagn i Vefsen «maatte kunne tjene til at belyse den af prof. R. Keyser fremsatte mening om Haalogalands og derfra Norges befolkning af en indvandret go- thisk stamme». Aasen kom til det resultat, at der gives «ikke haab om at flnde synderlig mange oplysninger for historien i disse egne». Sikkert ligger den tid, da nordmændene indvandrede til Norge, saa langt tilbage, at der er lidet haab om, at mundt- lige overleveringer- om indvandringen skulde have bevaret sig ned i den historiske tid, saa det maa vel være ved hjælp af oldfund, runer, stedsnavne og landenes naturlige beskaffenhed, at der skal kunne opgjøres en teori om indvandringsveiene.. 61 - Nordlands amt. lI.