Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/813

Denne siden er ikke korrekturlest

msTomE. 803 Allerede broncealderens folk var stærkt optaget af baade, som deres talrige tegninger af baade paa helleristninger viser. Overhovedet synes kysten langs leden at maatte tilbyde den bekvemmeste indvandringsvei til Haalogaland. Den mening, at den vandrende stamme skulde være kom- met tilsjøs over Kattegat og Nordsjøen, forudsætter efter P. A. Munch en sjøvanthed, som man ikke kan antage hos et fast- landsfolk ved dets første fremtrængen. Men at seile fra Jylland over til Lister forudsætter meget mindre erfaring i seilads end at seile rundt den murmanske kyst og Nordkap fra egnene ved Dvina. I og for sig synes det rimeligt, at allerede et stenaldersfolk kunde bebygge landet helt ifra Øresund langs den svenske og norske kyst med dens oftest dækkede led helt op mod Finmar- ken. Den kunst at bygge baade uden en eneste spiker har efter sagaerne været kjendt helt til Sigurd Slembes tid, om hvem der fortælles, at han i omegnen af Tjelsund lod finnerne gjøre sig to skuder, som var bundne med sener, og der var ikke en spiker i dem, og tolv mand roede paa hver side. Finnerne byg- gede endnu i 1727 baade uden spiker, som før omtalt (bind II, pag. 360). Den tanke, at folk allerede i stenalderen kunde finde vei langs kysten fra Danmark eller passere Skagerak, kan neppe i og for sig afvises. Der er jo meget, som taler for, at den øst- landske befolkning har havt en anden historie og udvikling end den vestlandske (se for eksempel Bratsberg amts beskrivelse, bind I, pag. 591 og 592). En urgammel forbindelse mellem Jylland og det sydlige Norge er høist sandsynlig. Bebygningen er vistnok foregaaet i retning fra syd til nord, langs leden, men saaledes, at ry- gerne, hørdeme og sogningerne igjen senere østover bebyggede dalførerue i dele af Setesdalen, Telemarken og i Hallingdal og Valdres. Om end Haalogaland er et meget gammelt fylke, saa synes alle geografiske grunde at tale for, at det er senere bebygget end landet søndenfor, men da den hele bebygning ligger oppe i sten- alderen og broncealderen, saa kan det ikke vides, om det er meget senere. Hvorom alting er, saa er Haalogaland historisk seet et meget gammelt fylke, og det omtales tidligt i de historiske over- leveringer. Betydningen af Hálogaland er usikker. Sophus Bugge har antydet den poetiske fortolkning «de høie luers land»; det skulde da have sit navn efter nordlyseue, som luer. Det ældste sted, haaløigerne nævnes, er vistnok hos Jor-